Childish Gambino ‘Because the Internet’

Skuespilleren og komikeren Donald Glovers nye album under rappernavnet Childish Gambino er en del af et multimedialt kunstprojekt, der også tæller et 72 sider langt manuskript og en kortfilm. Men selve albummet virker ikke som om, at det følger et fast plot af nogen art. Det er et virvar af udtryk og indflydelser, hvor temaer antydes, men aldrig føres til ende. Det kan ses som en innovativ leg med lytteren, der konstant overrumples – eller det kan ses som et overivrigt forsøg på at udstille sin egen påståede excentricitet.

Visse indfald er vellykkede. ‘WORLDSTAR’ er en efterligning af Nicki Minajs ‘Beez in the Trap’, der handler om internettets voyeurkultur, mens ‘Sweatpants’ er ratchet music-klubrap, som på ret så sjov vis sampler rapperen Problems ad libs. Andre steder er ideerne mere selvbevidst mærkelige, som ’No Exit’, der blander kluntet spoken word med noget, der lyder som ‘Yeezus’-light. Man fornemmer, at Glover forsøger at skabe noget nyt og uforudsigeligt – men man mærker netop hvor hårdt han prøver. Det er forceret.

Læs anmeldelse: Childish Gambino ‘Camp’

Mod slutningen af albummet bliver udtrykket alligevel mere sammenhængende og ender, overraskende nok, i Frank Ocean-agtig, fragmentarisk r’n’b-døsighed. Childish Gambino synger udmærket – og hjælp fra folk som Miguel, Kilo Kish og et fantastisk nummer af Lloyd skader heller ikke. Men ligesom med de selvbevidste eksperimentalnumre spørger man sig: Hvad vil den her musik? Der er ingen fremdrift og ingen stærk personlighed, der skinner igennem. Glovers numre ligner en kaotisk samling skitser, der er sammensat efter ’hvorfor ikke?’-princippet.