Marvelous Mosell – blast from the past

Den danske Slick Rick indtog Tivoli som en entertainer af Guds nåde.
Marvelous Mosell – blast from the past
Foto: Henriette Frausing

Alting var bedre i gamle dage, ikke? Sådan tror jeg retro-rapper deluxe Marvelous Mosell har det. Eller det ved jeg.

Mosells univers kredser om alt det bedste fra 80’erne og 90’ernes populærkultur (computerspil, wrestling og tv-serier), og den halve time på Harmonipavillonen til Tivolis Offspring Festival blev indledt med ’Dansk Ninja Turtles Rap’: Hans hyldest til de fire skildpadder med så uendeligt meget stil. Tue Track var bag pulten, og mens vokalsamplet skreg og guitaren hvinede, fortalte Mosell historien om et hiphop-battle møde mellem Turtles og fjenden, vortesvinet Bebob.

»Og hvis I venter så henter vi Splinter, der er vores mentor / den bedste beatboxer nord for Kenya / han er derhjemme og mediterer til Enya«, hvortil Bebob svarer: »Kom så, jeg er balstyrisk / et lyrisk monster«.

Seriøst, hvem finder på sådan noget? Mosell er en ener på den danske rap/musikscene, og i ånden fra Slick Rick (han har endda lavet en ’dansk version’ af ’Children’s Story’) er historiefortællingen i centrum. Med et utal af detaljer, vigtige som ligegyldige, mens flowet konstant ligger på beatet og ordene bogstavelig talt rimer næsten hele tiden. Leveringen er simpel, rimenes opfindsomhed det modsatte. En opskrift der også er meget svær at lege med live.

Funken kom herefter til Tivoli med ’Catastrofical Ravage’. Mosells instrumentaler er næsten alle stjålet fra fremragende, gamle disco/funk-tracks, i dette tilfælde Hot Chocolates ’Touch the Night’, og der kan fra to forskellige sider argumenteres for, at knebet enten er for letkøbt, eller at Mosells tekster er det, der virkelig er trækplastret.

Læs anmeldelse: The Minds of 99 til Offspring Festival

Flowet er old school dansk og decideret snakkende i sin form, så selve formen blev ramt live, mens det til tider kunne være svært at fange alle ordene i miskmasket. Og så bliver det svært at nyde Marvelous Mosell, hvis ikke man som undertegnede kender teksterne hjemmefra. Som for eksempel denne rimføljeton i ’Catastrofical Ravage’, der handler om en nørdet dude, der ved hjælp af sin Sega Mega Drive kontrollerer hjernerne på folkene fra sin tidligere arbejdsplads:

»Du levede som Julius Cæsar og Hugh Hefner / pool-fester, 1000 gæster, stewardesser / tigerkød i din foodprocesser / du var universets mester«.

Mosell var en entertainer uden lige, og iført kinky hat dansede han nonstop i en halv time med et fodarbejde, der ville gøre John Travolta misundelig, og arme der i et konstant bounce blev efterlignet blandt publikum.

Meget skulle nås, og desværre blev historien om Robin Rubin – en crackdealer på Frederiksberg i 1983, der bliver sat i fængsel af Jens Okking – kortet ned, lige når man blev hypnotiseret af instrumentalen fra ’Silver Conventions ’Fly Robin Fly’. Her blev Mosell dog næsten overdøvet af bassen, og i det tilfælde er det altså sjovere at se hans Youtube-video.

Læs også: 20 koncerter du skal opleve i maj

’Den bedste danser’ var i princippet er svært nummer at forholde sig til – for her er Mosells tekst om at ankomme til en fest utraditionelt lige ud af landevejen, men sangen lød stadig fantastisk ud af Tivolis højttalerne grundet det faktum, at musikken er Sister Sledges ’He’s the Greatest Dancer’ med de der geniale strygere. Tue Track røg på scratchen, mens Mosell kom hele scenen rundt med sine moves. Stor underholdning, men i dette tilfælde ikke stor kunst.

I den halve time var der ikke en finger at sætte på Mosells flow, der var lige så henkastet, som man kunne have håbet på. Hvad det helt præcist er, han kan, ud over at sætte absurd humoristiske tekster til gamle disco-beats må tiden vise, men jeg vil tillade mig at være stærkt underholdt undervejs.

Koncert. Offspring, Tivoli.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af