Clap Your Hands Say Yeah

Bandnavnet skal denne gang tages seriøst. Og med hænderne højt hævet mod loftet.

Man skal virkelig have nej-hatten solidt trukket ned over ørerne for ikke at blive draget af Clap Your Hands Say Yeahs nyeste opus. Philadelphia-ensemblet har atter slået pjalterne sammen med lydtroldmanden Dave Fridmann, som producerede gruppens ‘Some Loud Thunder’ fra 2007, hvilket har materialiseret sig i et album, der oser af overskud og melodiøsitet.

Åbneren ‘As Always’ er med dybe kaskader af synths, ringlende guitarer og trommer i kog en appelsin i turbanen hos enhver med hang til grandios indierock, ligesom der er fuld pay-off til de keyboardlystne i den kalejdoskopisk funklende juvel ‘Little Moments’. ‘Blameless’ er en lille lurifaks med turbo på synthbassen, der slutter bedst som man tror, at klimaks indfinder sig, og de fuzzede og phaser-fyldige guitarer bider fra sig på den glamrock-influerede ‘Coming Down’.

Læs anmeldelse: Clap Your Hands Say Yeah ‘Hysterical’

Forsanger Alec Ounsworth er i hopla, når han i såvel den pirrende electro-lækkerbisken ‘Beyond Illusion’ som ‘Impossible Request’ giver fraseringerne luft under vingerne. Sidstnævnte har ligeledes en række finurlige akkordskift, som får én til at spidse ører. Eneste forbier i denne veltilrettelagte salve af pletskud er ‘Cover Up’, hvor bandets episke virkemidler kuldsejler i tomgang.

Bandnavnet opfordrer ganske vist til anden rytmisk udfoldelse, men det er også fødderne, som aktiveres, når man lytter til Clap Your Hands Say Yeahs nye toner. Der må danses, mens der ivrigt kan klappes med hænderne højt hævet mod loftet. Der hvor bandets ambitioner ligeledes befinder sig og forløses på fornem vis.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Clap Your Hands Say Yeah. 'Only Run'. Album. Selvudgivet.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af