Hookworms – et gedigent insulinchok
Lørdag nat på Roskilde indfinder sig en ganske særlig tilstand hos langt de fleste festivalgængere, som typisk munder ud i to scenarier: Enten går man helt kold, eller også får man via en udefinerbar kraft energi og lyst til at feste helt igennem.
Psychrock-kvintetten Hookworms var i den grad repræsentanter for sidstnævnte, og med en forrygende opvisning i hårdtslående psychrock sendte bandet fra Leeds publikum ud på en lydrejse.
Der blev gjort brug af de klassiske virkemidler: Delay-loops, wah-wah på guitarerne, ekko en masse på vokalen, men Hookworms brillerede først og fremmest som en stramt spillende enhed, hvis rytmesektion hele tiden tøjlede de syrede elementer, ligesom forsanger Matt Johnsons skrig stod stærkt i de flagrende og energiske udladninger.
Det startede ellers lettere bekymrende, eftersom vokalen slet ikke var slået til, og det tog åbenbart lydmanden små ti minutter at vågne og få tændt for mikrofonen. Et scenarie, som åbenlyst distraherede og frustrerede Johnson, men fadæsen var dog ingenlunde nok til at trække ned i et særdeles stærkt helhedsindtryk.
Hookworms insisterede på at holde natten vågen og publikum sprællevende. De energiske udladninger fra scenen var som et insulinchok, og tidspunktet til trods gik man fra Pavilion med smag efter mere
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.