Devonté Hynes

Palo Alto betyder egentlig ’højt træ’, og her lever man da også på toppen af behovspyramiden i den amerikanske kreative klasses højborg – byen hvor solen står op i pastelfarver og bedsteborgeres blomsterbørn spiller fodbold (den europæiske af slagsen). ’Palo Alto’ er også navnet på den film, som tre af disse – James Franco, Gia Coppola og Devonté Hynes – har skabt i fællesskab, med sidstnævnte som filmkomponist.

Filmen får ikke dansk biografpremiere, men vi kan foreløbigt nyde musikken, der er så rigeligt billedskabende i sig selv, fordi Hynes formår at indfange de forskellige klangfarver af forstadstristesse, som Francos novellesamlingsforlæg omhandler. Det kan alene ses i titlerne, der benævner forskellige identifikationsmarkører for forstadsmiljøer, såsom ’April by the Pool’, ’Teddy and Fred in the Playground’ og ’Soccer Field’. Netop sidstnævnte introducerer det gennemgående Steve Reich-minimalistiske tema, der igennem pladen også finder sin udfoldelse som impressionistisk klaverstykke på ’Run to Graveyard’, i stil med Nils Frahm og Chilly Gonzales, og dronebaseret atmosfære på ’Skateboard Garage’ a la Oneothrix Point Never.

Som det kan ses, er det særligt kulisserne, der er i fokus, men det hele går ikke op i rum, for undervejs fornemmes en dramaturgisk udvikling, som løfter kompositionerne fra underlægning til koncentrater af inderlighed. Musikken fra ’Palo Alto’ indskriver sig således sammen med soundtracks fra film som ’Lost in Translation’ og ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ af giganterne Kevin Shields og Jon Brion som et ambitiøst bud på genren, men ændrer imidlertid ikke på, at weltschmerz forbliver et førsteverdensproblem.

Læs også: Se traileren til ‘Palo Alto’