Little Dragon – mere fortænkt end fortryllende

Man kan næsten tegne et koordinatsystem over Little Dragons lyd, med akser gående fra henholdsvis elektronisk til akustisk og repetition til variation, og heri indplacere kvartettens numre alt efter hvor klubbede eller poppede de er.

I centrum vil man finde Yukimi Nagano, der som en anden cyborg binder universerne sammen, og det gjaldt også denne eftermiddag i Søndermarken. Iført pliceret nederdel, solbriller og en ketsjerlignende tamburin spillede hun således nærmest ping-pong med gruppens trommeslager Erik Bodin, hvis taktfasthed var så tight, at den næsten havde maskinel karakter.

Netop fordi lydbilledet har en overvejende elektronisk karakter, er mixingen af Naganos vokal i forhold til de øvrige elementer også afgørende for balanceringen af gruppens udtryk. Ambitionsniveauet var da også lagt herefter med lejlighedsvis ekko og distortion, men desværre skete det oftere, at hendes stemme druknede i synthsuppen og sine steder slet ikke kunne høres. Det var synd, for det gjorde i stedet gruppens lyd unødigt endimensional og til tider direkte enerverende, som det for eksempel gjorde sig gældende på ’Klapp Klapp’.

Paradoksalt var det derfor også, at ’Summertearz’, et af gruppens mest repetitive numre, skulle blive koncertens højdepunkt, men det skete netop fordi originalens manipulerede olietrommer fandt en akustisk pendant i Bodins medbragte timbales, hvis inciterende lyd fik lov at syre ud i en sambarytme, der spontant animerede folk til at danse sommersolen sort for en stund. Desværre greb bandet ikke momentet, men vendte i stedet tilbage til klubben med indforstået electro, og efterlod indrykket af et set, der var mere fortænkt end fortryllende på trods af de gode intentioner.

Læs anmeldelse: Little Dragon ‘Nabuma Rubberband’