The Underachievers
Der er ikke meget tilbage af den nye bølge af newyorkerrappere, der for små to år siden skyllede ind over hiphop-verdenen. Joey Bada$$ og hans Pro Era-crew ser ud til at være løbet tør for ideer, Flatbush Zombies er helt forsvundet, og The Underachievers seneste mixtape (et modigt, men ikke vildt vellykket forsøg med trap) skabte ikke den store opmærksomhed. Den negative spiral formår Ak og Issa Dash ikke at bryde på deres første studiealbum.
Det skyldes ikke, at duoen har lavet et dårligt album, men at de virker idéforladte. Albummets højdepunkt, ’Chrysalis’, er for eksempel psykedelisk syrerap i samme kategori som det tidlige hit ’Herb Shuttles’. Det er et godt nummer, men det er også et nummer, de har lavet flere gange før.
De to rapperes hurtige, mekaniske flows kan stadig virke hypnotiserende, især over beats som ’Chrysalis’, men den konstante, og nogle gange unuancerede, ordstrøm er også udmattende. Man føler, at de to rappere burde give sig selv et øjeblik til at trække vejret.
Lidt variation er der til gengæld stilmæssigt, især på ’Incandescent’ og ’Sonorous’, hvor duoen igen forsøger sig med trap-lyden. På sidstnævnte kopierer Issa Dash endda Chief Keefs flow fra ’Traffic’, blot uden Chicago-rapperens sans for, hvordan man bevæger sig på sådan et bombastisk beat.
De her trap-forsøg er ikke decideret dårlige, men bare heller ikke ekstremt interessante. Som det meste af albummet er det vellykket nok til, at man ikke hader det, men ikke godt nok til, at man for alvor bliver suget ind.
Læs også: Guide: De 10 vigtigste numre i New Yorks rap-renæssance