Avi Buffalo

Selv om der er gået fire år siden den lovende debut, har forsanger Avigdor Zahner-Isenberg og resten af californiske Avi Buffalo ikke ligefrem fået deres musikalske verdensbillede vendt på hovedet. Bandet befinder sig stadig et sted på stranden mellem Real Estates formfuldendte guitarmelankoli og Ariel Pinks skizofrene psychpop, hvor der både er plads til en hashtåget guitarsolo som på ’Oxygen Tank’ og traditionelle folk-akkorder som på ’Two Cherished Understandings’.

Sidstnævnte er et fænomenalt og fjerlet højdepunkt på pladen, og samtidig illustrerer sangen den vigtigste udvikling, Zahner-Isenberg har gennemgået: Han er trådt vokalmæssigt i karakter. Han har bevæget sig væk fra de til tider lidt skabagtige heliumtendenser og synger med fornyet inderlighed og personlighed.

Albummet er forbavsende homogent taget i betragtning af, at man konstant hører guitarlyde og brudstykker, som man forsøger at hæfte på diverse 70’er-klassikere, men hver gang bevæger Avi Buffalo sig i en anden retning, end den man lige bildte sig ind at have forudset, og sangene smelter sammen til ét langt bittersødt medley.

Det er støvet, varm og velskreven folkpop, der er æstetisk beslægtet med folk som Connan Mockasin og Christopher Owens, men Avi Buffalo er mere optaget af at følge de gode sange til dørs end at eksperimentere. Albummet er derfor på nogle måder en konventionel ode til de gyldne år på begge sider af 1970, men leveret med et emotionelt nærvær og et personligt aftryk, der gør helheden til en gennemført positiv oplevelse.