Banks
Betegnelsen alternativ r’n’b er blevet en af de mere skamredne begreber i tidens musik-lingo, og man kan spørge sig selv, om det ikke primært dækker over et ønske om at sælge overvejende ’sort’ musik til et overvejende ’hvidt’ publikum?
Eftersom Banks – hvis debutalbum har været under opsejling længe, og hvis hype efterhånden har nået et mætningspunkt – er hvid, kunne man forvente, at forsøget på at spærre hende inde under alt-r’n’b-banneret ville være mindre påtrængende eller fristende? Tilsyneladende ikke. Selv om Banks’ musik er mindre skæv og kantet end for eksempel FKA Twigs’, vil tilbøjeligheden til simplificerende samlebetegnelser nok ikke ophøre med hende.
’Goddess’ er et form for kompendium af allerede luftede skæringer (fra hendes to ep’er fra sidste år) samt efterhånden en håndfuld singler. Det vil sige, at der reelt kun er seks-syv helt friske numre på det 14 sange lange debutalbum.
Læs anmeldelse: Banks ‘London’
Omend man kan kritisere denne kassetænkning bag udgivelsen, er det sværere at kritisere det faktiske indhold. Banks har i samarbejde med fremtrædende producere som Sohn, Shlohmo og Lil Silva skabt en bunke glimrende tracks, der dog som album betragtet er lidt løst i fugerne (der er anført ni forskellige producere, hvilket forklarer en del).
Indvendingerne forstummer for eksempel ved mødet med ’Waiting Game’, hvor Sohn skaber en lydkulisse, der flugter perfekt med de hjertekvaler, Banks lufter på vokalfronten, eller ’Brain’, hvor de hårde synths spejler den erkendelse, sangerinden er nået frem til: At ens elsker nogle gange viser sig at være rigeligt flosset i kanten.
Læs også: Top Track: Banks ‘Waiting Game’
Det hele er dog ikke skyggefuld, murrende r’n’b, der fosser ind over sjælen som bølger i nattens mørke vande, for Banks kan også være sjov at lytte til, som på det lystfyldte, party-opstemte omkvæd på ’Beggin’ For Thread’ eller den vokalt bårne ’Stick’, hvor hendes stemme udgør et spejlkabinet af perspektivforskydninger. Ja, Banks har endda et muligt mainstream-gennembrud for øje på ’You Should Know Where I’m Coming From’, en smuk ballade, der godt kunne gå hen og blive hendes Adele-moment.
Desværre er 60 minutter i overkanten, og på de tre skæringer produceret af Anderson til sidst, sniger forudsigeligheden sig ind. Her serveres en pæn – og temmelig ordinær – omgang akustisk soul, herunder den kompositorisk efne, men tamt forløste ’Someone New’. Målt med resten af albummets formåen – og tidens r’n’b-scene i øvrigt – er det en lidt blodfattig udgang på et ellers meget lovende udspil, hvor de gode numre heldigvis er i overtal.
Læs stort interview med Banks i det nye Soundvenue, der er på gaden nu.