Simian Mobile Disco

Det tager tid at komme ind på briternes femte album, men det er tålmodigheden værd.

På deres femte album tager Simian Mobile Disco sig rigtig god tid til at komme frem til det, de egentlig vil. Hele to atmosfæriske ambient-introer skal vi igennem, før der endelig bliver sat lidt mere skub i tingene. Men måske der er en pointe at hente i det langsomme starttempo. For selv om resten af albummet i langt højere grad bringer genkendelige Simian-dyder på banen, må dette betegnes som d’herrer Ford og Shaws mest tilbagelænede album.

Briterne har siden 2007 bevist, at man sagtens kan lave albumværdig dansemusik i spændingsfeltet mellem house og techno, og ’Whorl’ indskriver sig fornemt i den række. Men hvad er det så, de vil med det her album? Jo, duoen vil tage deres dansende, festglade lyttere med på en rejse i deres indre univers. Og selv om indledningen kunne foranledige én til at tro, at man har en ørkenvandring af langstrakte og metallisk klingende brudflader i vente, så er resten af albummet heldigvis alt andet end det.

’Sun Dogs’ og ’Hypnick Jerk’ består egentlig af lignende elementer, men suppleret af langsomt pumpende house-beats, der sætter både hjerne og krop i saligt duvende svingninger, giver det hele pludselig meget mere mening.

’Dervish’ er en lille smule tættere på det sædvanlige bragende, skarpt optegnede Simian-terræn, ligesom ’Nazard’ tager duoens kendetegnende blippede glitches med ud i en mere transcenderende retning. Det er tydeligt, at Detroit-legender som Carl Craig og Jeff Mills har spillet en vis rolle i tilblivelsen af et album, der tager tid at komme ind på livet af, men som absolut er anstrengelserne værd.

Læs anmeldelse: Simian Mobile Disco ‘Unpatterns’

Simian Mobile Disco. 'Whorl'. Album. Anti/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af