10 friske hiphop-producere der kommer til at dominere 2015

Har hiphoppen nogensinde strejfet i så retninger på samme tid som nu? I Atlanta går trap-lyden i nye retninger nærmest hver uge, mens en scene omkring crewet Awful Records har startet en helt ny undergrundslyd. Samtidig er den døsige lyd, der hersker på internetplatforme som Tumblr, også blevet til en række nye stilretninger. Vi guider til de vigtigste nye repræsentanter af hiphoppens mange mutationer – ti beatsmede, du kommer til at høre meget mere til i løbet af 2015.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. London on da Track

Mens producere som Mike Will Made It og rappere som Young Thug blev store ved at være en del af miljøet omkring Atlanta-gudfaderen Gucci Mane, gik der noget tid før nogen lagde mærke til London on da Track. Derfor var det noget af en overraskelse, at den hidtil oversete producer i 2014 landede USA’s måske mest eftertragtede opgave: Han fik nemlig lov til at stå for alle produktionerne på Young Thug, Rich Homie Quan og Birdmans ’Rich Gang’-mixtape.

Dét mixtape blev et af årets største, og pludselig var hiphop-verdens øjne rettet mod producerens subtile genistreger: Fra det chillede ’Flava’ til old school New Orleans-bounce a la Mannie Fresh på ’I Know It’ til ’Beat It’, der har en af de mest underspillede, melankolske melodier, man har hørt på et trap-beat.

Hidtil bedste produktion: Rich Gang ’Flava’
I en tid hvor rappere som netop Rich Homie Quan og Young Thug kappes om at være mest udfarende, viser London on da Track vejen frem med noget så umoderne som subtilitet: Beatet holder sig mest i baggrunden, mens især Young Thug flyver henover beatet som blev han jaget. Men for hvert lyt bliver produktionen mere fremtrædende, og til sidst nynner man mere med på de underspillede melodier end på rappernes tekster.

Læs om flere fremstormende producere på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Metro Boomin

Trap-hovedstaden Atlanta er fortsat hiphop-verdenens knudepunkt, og blandt de mange producere der opfinder og genopfinder lyde i sydstatsbyen er ingen mere progressiv end Metro Boomin. Hans bedste beats tæller skæve kreationer som Young Thugs surrealistiske genistreg ’The Blanguage’, Travi$ Scotts mudder-trap-mesterværker ’Skyfall’ og ’Mamacita’ samt iLoveMakonnens ’Tuesday’, som han har produceret med den ligeledes ekstremt begavede Sonny Digital.

Metro Boomin har desuden en duo med Young Thug under navnet MetroThuggin, og han arbejder tæt med autotune-rapperen Future, med hvem han har skabt balladerne ’Honest’ og ’I Won’ fra rapperens andet album. Metro Boomin står altså på skæringspunktet for den bølge af Atlanta-hiphop, der konstant udvikler sig og sætter tonen for resten af hiphop-verdenen.

Hidtil bedste produktion: Metro Thuggin ’The Blanguage’
Dette samarbejde mellem Metro Boomin og Young Thug skulle være første udspil fra et fælles mixtape, og ’The Blanguage’ er både en yderst ukonventionel gentænkning af Drakes ’The Blanguage’ og et yderst ukonventionelt nummer i det hele taget: Beatet er skiftevis hypnotisk og melankolsk, mens Young Thug mere eller mindre opgiver alle former for struktureret sangskrivning.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Eric Dingus

Man kan høre, at Eric Dingus er fra Texas: Produktionerne har den typiske tunge, døsige lyd, der har været byens varemærke siden DJ Screw opfandt chopped’n’screwed-teknikken i 90’erne. Men den kun 19-årige producer kombinerer Texas-lyden med døsige og melankolske elementer, der lyder som halvt Young Lean og halvt Drake. Og netop Drakes OVO-blog har faktisk postet Eric Dingus’ tracks i flere omgange, hvor det mest iøjefaldende bidrag har været et mesterligt mix, hvor Dingus præsenterer sine egne remixes af både samtidig pop-rap og klassiske Texas-tracks. Det er især imponerende, hvordan den unge producers Texas-via-cloudrap-lyd allerede til en vis grad er en unik signaturlyd.

Hidtil bedste produktion: Jimmy Johnson ’Sun Goes Down’
Senest har Eric Dingus startet et lovende samarbejde med protegeen Jimmy Johnson, hvor især tracket ’Sun Goes Down’ formår at være ekstremt uhyggeligt og alligevel sært smukt på samme tid.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Nez & Rio

Producerduoen fra Chicago har holdt lav profil, selv om de har produceret tracks for Schoolboy Q og Ab-Soul og derudover været i studiet med størrelser som Danny Brown og Travi$ Scott. De er ikke producere som DJ Mustard, der nærmest er vigtigere end artisten selv, men den tid, hvor Nez & Rio kunne holde sig anonyme, ser nu ud til at være slut. Det især takket være to tracks, der var blandt sidste års bedste: Schoolboy Q’s Chromatics-samplende ’Man of the Year’ og ASAP Rockys hypede ’Lord Pretty Flacko Jodye 2’, nummeret der på triumferende vis annoncerede Harlem-rapperens tilbagevenden til spotlyset. De to tracks er ligeså forskellige som de er unikke: ’Man of the Year’ er et saligt svævende track, mens ASAP-nummeret er tungt, slæbende og ekstremt catchy.

Hidtil bedste produktion: Schoolboy Q ’Man of the Year’
Rapperen fra Kendrick Lamars Black Hippy-crew havde lidt svært ved at finde den rigtige single til sit album ‘Oxymoron’, indtil han snublede over Nez & Rios svævende produktion, der på original vis sampler Johnny Jewels’ Chromatics.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Detail

Produceren fra miljøet omkring Lil Wayne er en mærkelig størrelse. Det ene øjeblik laver han det minimale, intense beat til Nicki Minajs geniale ’Lookin’ Ass Nigga’, det næste laver han fuldstændig tøjlesløse poprap-katastrofer som Lil Waynes ’No Worries’. På det seneste er produceren til gengæld begyndt at finde mere stabilitet, hvilket blandt andet resulterede i Wiz Khalifas euforiske sangrap-hymne ’We Dem Boyz’, Tinashe-balladen ’Pretend’ og Beyoncés majestætiske ’Drunk in Love’. Detail er unægtelig en popproducer i ordets gamle betydning: Han mestrer en række stilarter, men frem for alt jager han det næste hit. Og det er han usædvanlig god til.

Hidtil bedste produktion: Beyonce feat. Jay-Z ’Drunk in Love’
Beyoncés storhit fra slutningen af 2013 er et eksempel på, hvor godt Details blanding af pæn pop og tung, trap-lænende hiphop kan fungere: Trap-trommerne buldrer i baggrunden, mens et stemmesample og blide fingerknips sørger for, at stemningen er mere soveværelse end klub.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Hagler Tyrant
For en lovende, men upoleret rapper med mere end sædvanligt på hjerte er jagten på det perfekte album især jagten på den perfekte producer. Og for Los Angeles-rapperen Vince Staples var det tydeligvis først da han fandt Hagler Tyrant, at hans sammenbidte, vrede lyrik fandt sit rette udtryk.

Haglers beat på ’Blue Suede’ kombinerer hylende sirenelyde, bedøvende tung bas og stammende trommer, der gør at Staples’ stemme pludselig er en nærmest bibelsk forkynder af sandhed, mens den bløde, nærmest poppede ’Limos’ er den diametrale modsætning: Et sært dragende track, på et album der ellers oftest angriber lytteren. Hvor kommer denne ukendte producer fra? Faktisk er han ikke fuldstændig ukendt, for han har åbenbart co-produceret på Drakes ’Trophies’ og ’Furthest Thing’ – ja, selvfølgelig har Drake igen haft en finger med i spillet på den ene eller anden måde.

Hidtil bedste produktion: Vince Staples ’Blue Suede’
’Blue Suede’ er sådan et nummer der fungerer som et elektrochok: Man bliver revet ud af sammenhængen og tvunget til at lytte, når Staples’ rasler rim ud af ærmet over Haglers hylende og hektiske produktion.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Father

Atlanta har længe været en af hiphop-verdenens mest excentriske og fascinerende byer, især takket være den store og flersidige scene omkring Gucci Mane. Men i år fik sydstatsmetropolen en decideret undergrund, der dyrker excentriske, løst sammenhængende rim og en minimal produktionsstil, der mere slægter på vestkystens hyphy og ratchet music end Atlanta-trap. Som et slags nyt Odd Future har Awful Records – en gruppe sære og sært begavede stener-rappere og -producere – taget hiphopverdenen med storm, og deres lederskikkelse er Father, hvis mixtape ’Young Hot Ebony’ da også repræsenterer crewets lyd i sin mest rendyrkede form.

Hidtil bedste produktion: Father feat. iLoveMakonnen & Key! ’Look At Wrist’
Internettet-hittet ’Look At Wrist’ fra Fathers ’Young Hot Ebony’-mixtape viser, hvorfor Father og Awful Records er genstand for så stor kultdyrkelse: Rimene er kaotiske, omkvædet insisterende og frem for alt er beatet minimalt, skvæt og uafrysteligt, som DJ Mustard på svampe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Ethereal

Father er Awful Records’, ahem, faderskikkelse, men den måske mest innovative producer fra crewet er Ethereal. Hans seneste mixtape, ’Black List’, gjorde noget så uventet som at vende tilbage til hiphoppens jazzede- og soulede boom bap-barndom, mens han andre steder har eksperimenteret med alt fra trap til Three 6 Mafia-lignende lyde. Han er en flersidig skikkelse, men generelt er hans lyde mere døsige og drømmende end Awful Records’ typiske lyd, der tit er tung og minimal.

Hidtil bedste produktion: Ethereal ’Do It All’
Førstesinglen fra Ethereals debut ’Catalyst’, der skulle komme i løbet af foråret, viser producen i sit foretrukne element: Tracket er døsigt, men aldrig decideret dovent, og man bliver trukket ind i det, mens hans vokal messer i et toneleje, der lyder som en meget mindre aggressiv Vince Staples.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Allan Kingdom

Gruppen the st4ndard er sammensat af en række internetkendte kunstnere, og deres første udgivelse var en ret så unik blanding af døsig, drømmende Tumblr-rap-æstetik og en masse eksperimenterende elementer. Gruppens stjerne er sangeren Spooky Black, men rapper/producer Allan Kingdom er noget i retning af gruppens hemmelige stjerne, hvilket hans mixtape ’Future Memoirs’ fra sommeren 2014 også viste.

Kingdom er nemlig begyndt at hænge ud med Plain Pat – produceren, der har arbejdet sammen med alt og alle, og blandt andet stået bag Kid Cudis album. Og faktisk kan man måske bedst beskrive Kingdoms produktioner som eksisterende et sted mellem Kid Cudis helt syrede hiphop og Chance the Rappers mere soul-lænende lydbillede.

Hidtil bedste produktion: Allan Kingdom ’Evergreens’
Trommerne er hårdtslående: Hverken på trap-produktioners 808-lænende måde eller som boom bap-trommebreaks, men et sted midt i mellem, og sådan er de fleste (og de bedste) af Allan Kingdoms beats. De falder udenfor kategorierne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Vinylz

Den New York-baserede producer har lavet beats i over ti år, og har tidligere blandt andet samarbejdet med Swizz Beatz, der var den måske største producer omkring årtusindskiftet. Det var dog en del senere, at Vinylz stiftede bekendtskab med Drakes faste producer Boi-1da via MySpace, hvilket i sidste ende førte til, at Vinylz hjalp med at producere Drakes ’The Language’ og Jay-Z’s ’FuckWIthMeYouKnowIGotIt’ – to højdepunkter på de respektive rapperes album.

Herefter er det gået stærkt, og i 2014 stod Vinylz krediteret som producer på lige fod med Boi-1da på tracks som det næsten voldeligt intense beat på Nicki Minajs ’Chiraq’ og det minimale, intense beat på Lil Wayne og Drakes ’Believe Me’. Det er altid svært at sige, hvem der laver hvad, når lejrene omkring Wayne og Drake udgiver tracks, men forhåbentlig beviser 2015 teorien om, at Vinylz er Cash Money og OVO-lejrenes hemmelige producergeni.

Hidtil bedste produktion: Nicki Minaj feat. Lil Herb ’Chi Raq’
I starten af 2014 udgav Nicki Minaj det ene hårde, rendyrkede hiphop-track efter det andet, og det mest kompromisløse af dem alle var ’Chi Raq’: En dyster, dundrende og ekstremt aggressiv gentænkning af den voldelige drill-lyd fra Chicago, hvilket nummerets navn også antyder.

Læs også: Hvem vinder årets hiphopkrig? Vores forventninger til nye album fra Drake, Kanye og Kendrick

Læs også: Et nyt musikår: De 14 mest imødesete udenlandske album i 2015

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af