I anledning af Kraftwerks igangværende koncertrække i DR Koncerthuset går vi her bagom de elektroniske pionerer fra Düsseldorf og giver vores bud på, hvordan de har ændret populærmusikken – og med rette er blevet kaldt det mest indflydelsesrige band siden The Beatles.
1. De gjorde synthesizeren til et toneangivende instrument
Det er svært, hvis ikke umuligt, at forestille sig moderne musik uden. Lige siden den amerikanske ingeniør Robert Moog lancerede den første prototype i 1966, har synthesizeren været en kreativ medspiller indenfor rock, pop, funk, electronica, techno og hiphop.
Instrumentets talrige muligheder for at farve lyden – med blandt andet oscillation (der skaber bevægelser via elektroniske kredsløb), pitch-bending (hvor tonen kan ændres gradvist) og wave patterns (der influerer selve lyden gennem forskellige indstillinger) – giver mulighed for at kreere stemninger i det uendelige. Hvilket Kraftwerk perfektionerede til fulde.
På ‘Autobahn’ (1974) og ‘Radioaktivität’ (1975) anvendte tyskerne primært synthesizere til at skabe lyddesigns, der skulle understrege de pågældende albums tematikker, mens instrumentet på ‘Trans-Europa Express’ (1977) og ‘Die Mensch-Maschine’ (1978) blev bragt mere melodisk i spil til at accentuere de iørefaldende sange. ‘Das Modell’ fra sidstnævnte album er et glimrende eksempel.
En essentiel komponent i Kraftwerks lyd har ligeledes været udnyttelsen af synthesizerens vokale aspekt, vocoderen, som bruges på stemmerne i både ‘Autobahn’, ‘Europa Endloss’ og ‘Die Roboter’. Selv om instrumentet har fulgt den teknologiske udvikling og bragt nye digitale modeller på markedet, bliver den karakteristiske lyd fra de analoge maskiner til stadighed omfavnet af nutidige kunstnere. På trods af mere end 40 år på bagen vil synthesizeren for altid signalere lyden af fremtid og teknologi, ligesom dens mange muligheder er uløseligt forbundet med Kraftwerk.
2. Deres arbejde har inspireret et hav af genrer og bands
Kraftwerks betydning for efterfølgende genrestrømninger og tendenser, og populærmusikken generelt, kan ikke overvurderes – at de er blevet kaldt det mest indflydelsesrige band siden The Beatles er så absolut på sin plads.
Da Ralf Hütter og Florian Schneider grundlagde bandet i 1970 var de en del af den tyske krautrock-scene, hvor lange repetitive strukturer kendetegnede musikken. Her inspirerede de ligesindede rockgrupper som Neu! Og Can.
En anden markant kunstner fra rockens rige, David Bowie, lod sig også influere, og skabte sin berømte Berlin-trilogi – ’Low’ (1977), ‘Heroes’ (1977), ‘Lodger’ (1979) – efter at have lyttet til Kraftwerk. Bowie var så fascineret af bandets lydbillede, at han inviterede Kraftwerk som opvarmning på en turné, men de takkede nej.
Gruppen har desuden spundet inspirationstråde til såvel 80’ernes synthpop, 90’ernes techno og 00’ernes spaltninger af elektronisk musik, og har således dannet præcedens for mange af nutidens toneklange. Det er ikke for meget at postulere, at hverken Depeche Mode havde lavet ‘Just Can’t Get Enough’ eller Daft Punk ‘Around the World’, havde det ikke været for firkløveret fra Düsseldorf.
3. De udviskede skellet mellem menneske og maskine
»We’re charging our battery and now we’re full of energy / we’re functioning automatic and we are dancing mechanic / we are the robots«.
Således lyder det på den hypnotiske ‘The Robots’, som åbner albummet ‘Die Mensch-Maschine’ fra 1978. Selv om alle gruppens album blev skabt med en klar konceptuel agenda for øje, var det på denne plade, at Kraftwerk for alvor dyrkede sammensmeltningen af menneske og maskine, som sidenhen er blevet et defineret visuelt varemærke.
Ofte er det enten mannequindukker eller sågar robotter, som er portrætteret på pressefotos og artwork. En tilgang, som passede de notorisk mediesky musikere så fint, at Ralf Hütter i ramme alvor foreslog at sende robotter på turné i stedet for bandet selv.
Et lignende koncept prægede Daft Punks tredje album ‘Human After All’ fra 2005. Her gik Thomas Bangalter og Guy-Manuel de Homem-Christo efter at skabe musik udfra devisen om, at maskinen skulle blive en del af mennesket – ligesom de ville afdække, hvorvidt menneskelige følelser bor i musik.
Selv om det ganske vist er en anden tilgang end på ‘Die Mensch-Maschine’, er der klare ligheder mellem Kraftwerk og Daft Punk. Begge grupper er centreret om to kreative chefarkitekter, og begge grupper opererer visuelt med en udviskning af individet. Hvor Kraftwerk optræder som enten dukker eller robotter, forskanser Daft Punk deres identitet bag de ikoniske hjelme og futuristiske dragter.
Kraftwerk spiller i DR Koncerthuset til og med 1. marts.
Læs også: Genfødte legender: De 10 mest skelsættende comeback-album i nyere tid