Jack Ü
Jacking er en dansestil, der opstod i 80’ernes Chicago, da house-musikken var ved at tage form, og udføres i al sin enkelhed ved at føre underlivet ret frem og tilbage i takt til musikken. Man kunne sige, at det er grundtrinet for al moderne, klubbaseret dansemusik, deriblandt den så populære twerking, og derfor giver det måske god mening, at titlen på Skrillex og Diplos fællesalbum sender skud tilbage til rødderne.
Men dybest set er det nok mest for at signalere, hvad dette her album egentlig skal bruges til: Uhæmmet amokløb på alverdens dansegulve. Det havde da også været et chok, hvis et samarbejde mellem kongerne af de seneste par års mest anmassende, grovkornede og hyperekstatiske form for dansemusik havde været andet end lige netop det.
En temmelig bizar intro byder ildevarslende velkommen med et par snøvlende rappere, høje på et eller andet, der forklarer, hvorfor vi ikke skal tage stoffer. Men allerede på ‘Beats Knockin’ eksploderer albummet i det forventelige moshpit-soundtrack, hvor trommemaskinens lilletromme bliver tævet ihjel, synthsirener blæser derudaf og øregangsflænsende basgange smadrer mellemgulvet, alt imens MC Fly Boi Keno agerer inciterende hype man.
En anelse mere poppet fortsætter det på ‘Take Ü There’, hvor eneste variation er Kieszas opklippede vokal. Mere interessant bliver det på ‘Febreze’, hvor en fladpandet 2 Chainz er sat stævne på et beat, der er en smule mere nede i tempo end de foregående numre, og hvor den klassiske brostep-bas får lov at komme mere til sin ret.
Rigtig interessant bliver det dog først på ‘To Ü’. Her kommer samarbejdet mellem de to superproducere for alvor til sin ret, da Diplos popsensibilitet endelig bliver foldet ud i fuldt flor. En god synthtung hook-line garneret med vokal fra AlunaGeorge danner baggrund for, at Skrillex i afmålte doser kan kratte lidt i den blanke overflade med sin signaturbas, og det fungerer faktisk glimrende. Samme forfriskende skabelon anvender ‘Where Are Ü Now’, hvor Justin Biebers ellers intetsigende popskaberier bliver passet op af voluminøse basflader med god pondus i.
Samlet set er albummet dog mest rigt på de maniske ravemomenter, og man skal kigge langt efter den kunstneriske finesse, der kan retfærdiggøre, at dette bliver andet end soundtracket til denne sæsons ungdoms-brawl.
Kort sagt:
Skrillex og Diplo krydser klinger og leverer helt som forventet det perfekte soundtrack til denne sæsons moshpit-raves og twerking-konkurrencer. I selskab med AlunaGeorge og Justin Bieber får duoen dog også skabt smågeniale popmomenter, der går Major Lazer i bedene.
Læs også: De her 12 album skal du høre i marts