Pede B
Pede B har for længst etableret sig som en af dansk raps sværvægtere med tre sejre i MC’s Fight Night og fem respekterede soloalbum under bæltet, men til trods for de mange meritter har den unge veteran kun lige rundet 30. Den runde fødselsdag nævnes ikke med et ord på rapperens sjette langspiller, men albummet udspiller sig alligevel som gadedrengens langsomme afsked med den vilde ungdom.
Pede B slog sit navn fast som en teknisk overlegen battle-rapper, men på ’Byggesten’ vender han blikket indad og er først og fremmest interesseret i de oplevelser, der har formet ham som menneske. Det fremgår tydeligt af albummets sange, men desværre skal vi også have det skåret ud i pap af en lommefilosofisk monolog, der rammer pladen ind. Det samme problem gælder også for flere af pladens omkvæd, der på forudsigelig og uappetitlig vis formidler sangenes budskab i resumé-form.
Heldigvis udviser rapperen ind imellem et godt blik for vigtigheden af diverse små og store begivenheder i hans opvækst i udkanten af København. Vi bliver taget med på en tur forbi boksekampe på bedsteforældrenes fjernsyn og smuglerture til Sverige, men også mere alvorlige skildringer af fremmedhad og sygdom. En tur, der som helhed tegner et ganske nuanceret og interessant billede af mennesket bag rapperen.
Pede B er stadig en gedigen rimsmed, hvilket han fornemt demonstrerer på indholdslette numre som ’Min Liga’, ’Kunstpause’ og ’Danser ikk’, hvor han ubesværet jonglerer flerstavelsesrim og flows, så det er en fryd for øret. Desværre har han sværere ved at ramme den samme sproglige elegance, når han skruer op for alvoren. I glimt mestrer han sproget som et instrument, men andre steder fremstår teksten som en kompromisløsning mellem rim og versefødder på den ene side og indhold på den anden. Det hæmmer både rappens poetiske og musikalske kvaliteter.
Pede B’s faste samarbejdspartner DJ Noize og altid finurlige Adam Sampler producerer med en god blanding af rutine og eventyrlyst, men det flytter ikke fokus fra, at ’Byggesten’ er Pede B’s show. På godt og ondt.
Kort sagt:
Den tidligere freestyle-mester kaster sig ud i en ambitiøs introspektiv analyse af de oplevelser, der har formet ham som menneske. Det er dog kun på den lille håndfuld numre, hvor emnet er mindre tungt, at han for alvor folder sig ud som rapper. Derfor ender ’Byggesten’ som en lidt ambivalent oplevelse.
Læs også: Pede B anbefaler: Syv nye danske rappere, du skal holde øje med