Twin Shadow

Den emotionelle palet er en kende ensfarvet og derfor enerverende, men George Lewis Jr. er så god en sangskriver, at han slipper af sted med det meste.
Twin Shadow

Dominikansk-fødte George Lewis Jr. laver musik med et tilsyneladende uendeligt arsenal af referencer til 80’ernes musikalske arv: Italo disco og New Romantics. Analoge synthesizere, brugen af rumklang, en minimalistisk, komprimeret trommelyd (tænk Phil Collins på ’Face Value’) og overstyrede guitarsoli (Prince anno ’Purple Rain’). Tilsætter man lidt Depeche Mode, The Cure og INXS er man ved at have indkredset Lewis’ musikalske pejlemærker.

Iført sit kunstneralias er Lewis en moderne Don Juan. Han driver fra kvinde til kvinde uden følelsesmæssigt at kunne engagere sig – udover i den spleen han føler ved at være en uforbederlig hedonist og narcissist, for hvem trofasthed er et fremmedord. Her er mekanisk sex, koldt, klinisk begær, ubodelig ensomhed og gensidige beskyldninger. Sådan var det på ’Confess’ fra 2012 og sådan er det også i 2015.

Twin Shadow bevæger sig endnu en gang i det samme (begrænsede) følelsesmæssige territorium, og det er – ærlig talt – en kende enerverende i længden. ’Eclipse’ ligner nemlig på mange måder sin forgænger, men alt er bare blæst op i endnu større widescreen-format. Større omkvæd, ikke mindst. Her sporer man en klar forkærlighed for power-balladen, som jo også gjorde sig særlig godt i 80’erne, og som også for eksempel Lykke Li sidste år tog under mestendels vellykket behandling.

Problemet kan være, at der lyrisk kun spores meget få variationer – og så godt som ingen udvikling – i det narrativ, der knytter sig til Twin Shadow-personaen. Dette forhold smitter af på musikken, som har en tendens til at genbruge formlen med selvlysende omkvæd, hvor der ikke er sparet på patossen, uanset om den er af den triumferende eller selvmedlidende slags.

Nu er Lewis Jr. heldigvis en mere end ferm melodisnedker, og derfor kan han slippe af sted med det meste, inklusive en postmoderne, reduktionistisk tilgang lyrisk såvel som musikalsk.

Det skorter nemlig ikke på glimrende sange: Allerbedst er ’When the Lights Turn Out’, hvor Lewis’ vokal pakkes smukt ind af strygere i omkvædet, foruden ’To the Top’ med sin effektive lag-på-lag-produktion, hvor ikke mindst vokalharmonierne sidder lige i skabet, og ’I’m Ready’, der parrer et ’Justify My Love’-lummert spoken word-vers med et Peter Gabriel anno ’Red Rain’-klingende omkvæd.

Det er alt sammen ganske imponerende – og indimellem lidt for meget.


Kort sagt:
Twin Shadow rådyrker sine 80’er-forbilleder og giver den som en moderne Don Juan på ’Eclipse’. Albummet lægger sig tæt opad forgængeren ’Confess’, men der er skruet op for de store omkvæd. Den emotionelle palet er en kende ensfarvet og derfor enerverende, men Lewis Jr. er så god en sangskriver, at han slipper af sted med det meste.

Læs også: Hør Twin Shadows crooner-single ‘Turn Me Up’

Twin Shadow. 'Eclipse'. Album. Warner.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af