Ulige Numre

Carl Emil Petersen og co. glimter på numre som den ætsende slagsang 'Frit land', men gruppens andet album virker en smule ujævnt i sin helhed.

Det er næsten flabet af Ulige Numre at navngive deres andet album ‘Grand Prix’. For selvfølgelig er det svært at leve op til Teenage Fanclubs 20 år gamle mesterværk af samme navn, og de danske yndlinges forsøg klinger da også langt mere af, ja, netop den prototypiske ‘svære toer’ med alle de troper, der følger med i bagagen hertil.

Der bliver leget lidt med udtrykket, men måske aldrig helt nok, og måske aldrig helt konsekvent nok. ‘Grand Prix’ stikker som følge deraf – for et album, der stadig falder midt i poprockkategorien – i en del retninger, og ikke alle forsøg er lige vellykkede.

Starter vi i den virkelig vellykkede ende, så er den fuldstændigt oplagte og fortjente single ‘Halvnøgen’ sammen med ‘Os idioter’ et par slidstærke bud på, hvordan en vis hr. Springsteens heartland rock kunne lyde i en dansk aftapning. Sidstnævnte er som et utilsløret forsvar for arbejderklassen samtidig et gryende øre for det politiske i Carl Emil Petersens stadig lysegrønne forfatterskab. Og netop det politiske udforskes yderligere på den nøgne, akustiske slagsang ‘Frit land’, der er så ætsende stærk, at den burde finde vej til Højskolesangbogen. Intet mindre!

Disse skæringer befinder sig bare på samme album som dovent fyldstof, især eksemplificeret ved ’Planter’ og den monotone ‘Før jeg mødte dig’, hvor Petersen mest af alt nærmer sig det forbillede, han så ofte er blevet sammenlignet med: Håkan Hellström.

Tilsæt åbneren ‘Racerhjerte’, hvis lyrik forekommer som en ren stiløvelse ud i at pøse en smule benzin i blodet på blid romantik, og den helt Saybia-agtige ‘Blodets bånd’, og indtrykket bliver hurtigt, at de kun ti sange på albummet tilsammen udgør en noget mere ujævn helhed end forgængeren ‘Nu til dags’ – eller bandets debut-ep for den sags skyld.

Men højdepunkterne, som også tæller den smukke, hjertesvulmende lukker ‘Om aftenen’ gør, at man sagtens kan unde dem svipserne, og ‘Grand Prix’ er da heller ikke noget ueffent album. Det er blot med alle sine prøveballoner et vagere samlet statement, end vi har været vant til fra Ulige Numres side.


Kort sagt:
Ulige Numres andet album klinger mest af alt som den prototypiske ‘svære toer’. Højdepunkterne indtræffer med singlen ‘Halvnøgen’ og ‘Os idioter’, hvor Carl Emil Petersen og co. udforsker Springsteen’sk heartland rock-territorie, samt den nøgne, politiske og ætsende stærke slagsang ‘Frit land’. Men resten af albummet kan godt synes en smule ujævnt og som et samlet vagere statement end bandets første forsøg.

Læs også: Hør Ulige Numres nye album ‘Grand Prix’ allerede nu

Ulige Numre. 'Grand Prix'. Album. A:larm.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af