1. Vince Staples ‘Señorita’
Oven på sidste års fantastiske, men også ganske voldsomme ‘Hell Can Wait’-ep har Vince Staples endelig annonceret sit debutalbum ‘Summertime 06’, der er ude i slutningen af juni. Det hæver forventninger til hans Soundvenue Session i Vega den 20. juni.
Der er alt andet end skruet ned for de aggressive tendenser på denne første albumlyd, og mens ‘Señorita’ drives frem af trap-influerede trommer er antagonisten i produktionen et ekstremt ildevarslende piano, der lægger sig op af Long Beach-rapperens vers, der springer direkte ud af kampen i gaderne.
»That’s somebody’s son but a war to be won / baby either go hunt or be hunted«, lyder det. Barskt…
Hør flere af ugens bedste nye sange på de følgende sider.
2. Tame Impala ‘Eventually’
Australierne slipper deres tredje album, ‘Currents’, den 17. juli, og ‘Eventually’ markerer – ligesom de andre teasere ‘Let It Happen’ og ‘Cause I’m a Man’ – et temmelig radikalt stilskifte.
Atmosfæren er fortsat drømmende, men væk er (næsten) de fuzzede guitarer til fordel for nænsomt bølgende synth og frontmand Kevin Parkers falset. Der er lagt i ovnen til en af årets helt store plader.
3. Fetty Wap feat. Drake ‘My Way (remix)’
En af tidens helt store hiphophistorier handler om Fetty Wap – en enøjet rapper, der i front for slænget Remy Boyz er kravlet helt op på tredjepladsen på den amerikanske singlehitliste med den temmelig uimodståelige ‘Trap Queen’.
Er der én, som elsker at have sugerøret nede i tidens tendenser og talenter, er det Drake, der ligesom iLoveMakonnens ‘Tuesday’ er hoppet på et remix Fetty Waps ‘My Way’. Og det drives (igen ligesom ‘Tuesday’) frem af hovedpersonens skrålende rapstil, der går mere ud på skabe hooks end at levere barrer.
Et Drake-vers er aldrig af vejen, men hans blåstempling af den smittende, boblende kærlighedserklæring er mindst lige så meget værd.
4. Kotomi ‘Swimming’
Kotomi er Lauren Hillman, en producer og sangerinde fra Los Angeles, der i øjeblikket er i gang med et lille projekt, hvor hun udgiver et gratis nummer den første tirsdag i hver måned.
Selvfølgelig er det vores job herinde at beskrive musikken, men nogle gange rammer kunstneren selv så meget plet, at yderligere ord kan virke overflødige:
»It’s a floaty summer slow jam – feel the vibezzz«, skriver Kotomi på sin Facebook-profil, og mens man bestemt ikke kan argumentere imod det, undlader Hillman beskedent at nævne sin vokal, der kæmper en brav kamp med de servietlette synthesizere om at behage mest muligt. Synthpop skabt til sommerens komme.
5. Choir of Young Believers ’Face Melting’
Nu har den ligget og rumsteret et par dage, men vi er stadig ikke helt kommet hele vejen rundt om Choir of Young Believers’ comeback-single ‘Face Melting’ endnu.
Sangen er første (udgivelsesmæssige) livstegn fra Jannis Noya Makrigiannis i tre år – hvilket givet god mening, for det må have taget tid at stykke det syv minutter lange og pænt omskiftelige track sammen.
‘Face Melting’ består i princippet af to halvlege: Det starter ud som et afdæmpet og atmosfærisk slow jam, men halvvejs inde bliver der hældt champagne i synthesizeren, som omdanner stemningen til en syredrøm af et klubeventyr.
6. Moses Sumney ’Seeds’
Moses Sumney er i øjeblikket på turné som support for Sufjan Stevens, hvilket giver usandsynligt god mening. Selvfølgelig med henblik på, at Sufjan i øjeblikket optræder med sit nye, afdæmpede singer/songwriter-album ‘Carrie & Lowell’, hvis spartanske udtryk også er udgangspunktet hos denne unge sangskriver fra Los Angeles.
Som Sufjan kan Sumney skabe fuldendte stemninger ved hjælp af enkle fraseringer, ligesom han på ‘Seeds’ pynter med ambient underlægning, der også gjorde ‘Fourth of July’ til et af højdepunkterne på ‘Carrie & Lowell’. Nu skal det selvfølgelig ikke lyde som om, at Sumney bare er ren kopi, for det er han bestemt ikke – snøvlende vokallevering, knitrende lejrbålsstemning and all.
Læs også: Karl William: Her er soundtracket til mit liv