Ugens album: Rangleklods som duo indfrier tårnhøje ambitioner
Umiddelbart kunne førstesinglen ‘Lost U’ godt tyde på, at Rangleklods fortsætter, hvor han slap for tre år siden på den electrorockede debut ‘Beekeeper’. Men ved nærmere inspektion er det tydeligt, at der er sket en hel del i mellemtiden. Helt officielt er Rangleklods gået fra at være et soloprojekt for Esben Nørskov Andersen til en duo, der nu også inkluderer Pernille Smith-Sivertsen. Det er hende, der synger tindrende klart for på ‘Lost U’, og udvidelsen af projektet giver et vokalt manøvrerum, der hen over hele albummet resulterer i en række mindeværdige modspil til Andersens sørgmodige baryton.
Albummets titel må være en lyrisk reference, for rent musikalsk er der på alle måder blevet løsnet op for den kreative spændetrøje. Bare lyt til førnævnte singles skramlede beat og det snøvlende The Streets-agtige sample, der lægger bund til det langsomt pumpende og køligt klingende househit. Eller de anmassende synth-stabs, der som et andet spil Klodsmajor bralrer umotiveret ind i omkvædet på ‘Schoolgirls’. Eller saxofonflipperiet hen mod slutningen af den sortsynede og saftigt rykkende synthballade ‘Broke’. Nærmest hvert eneste af albummets 11 numre byder på et eller flere overraskende og lettere destabiliserende soniske elementer, hvilket tilfører nye oplevelser for hver eneste gennemlytning.
Men først og fremmest indeholder albummet bare et par håndfulde rigtigt gode sange, som bærer tydeligt præg af en duo, der ikke har været bange for at sætte den kunstneriske overligger højt. ‘Degeneration’ er et højdepunkt med sit tunge basfikserede groove, som danner bund for et sublimt vokalarbejde, hvor Smith-Sivertsens lillepigevokal bliver spillet op mod en nærmest uigenkendelig bedrøvet og spøgelsesagtig udgave af Andersens vokal. Fremtids-soulen på ‘Dry Me Out’, der veksler mellem minimalt og spændstigt svuppende electro og eksplosive basudladninger, er også temmelig genialt.
Alle numre indeholder vokal af den ene eller anden art, og skulle man pege på et enkelt minus, så er det den lyriske side, som man aldrig rigtig får ind under huden. Det er ikke dårlige tekster, men måske er det fordi, der foregår så meget andet i lydbilledet, at man aldrig rigtig føler sig ramt af en linje som »she’s counting on you to do what it takes / as long as it takes no more than a day«.
Kort sagt:
Rangleklods er blevet til en duo, og Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen får det maksimale ud af deres vokalsamarbejde og en fælles ambition om et værk med plads til højtravende ambitioner og fængslende lydlige overraskelsesangreb.
Læs også: Hør hele Rangleklods’ forrygende nye album ‘Straitjacket’