Smerz – mere eftertænksomhed end fest

Det er mange elektroniske musikeres udfordring, at deres musik egentlig er forbeholdt mørket. At den stemning og følelse, den taler til, bor i dunkle klubber eller bag lukkede øjne. Det er en sandhed, der også gælder for den norske søsterduo Smerz, som bygger deres univers på tungt vuggende synthflader, samples og en lys, sfærisk vokal, der mere inviterer til eftertænksomhed end til fest.

I den fesne eftermiddagssol over Apollo Countdown var Smerz absolut udsat for problemet, men formåede alligevel at komme ud over det. Flere gange udfordrede de deres egen lidt stillestående electro, som var næsten kompromisløs i dens insisteren på, at det sfæriske kan leve uden kilometerdyb bas, og når de gjorde det, skabte de et smukt og bemærkelsesværdigt rum.

Søstrene mistede et relativt talstærkt publikum et par gange, især når de forfaldt til (for) langmodige seancer uden bas og fremdrift, hvor det hele tindrede lidt uhåndgribeligt i luften. Hver gang fangede de dem dog igen med en pludselig udladning af tung, minimalistisk electro med percussion, der næsten lænede sig op ad trap.

Til tider blev det ret avanceret, især rytmisk, for Smerz var ikke for fine til at lave små tweaks, der viste, at der ligger en god forståelse og musikalitet bag deres soveværelsesprojekt. Især ‘Move’, det eneste nummer, nordmændene indtil videre har lagt på nettet, har potentiale med dets lyse vokal og slæbende beat.

Til sidst skal der lyde en bøn til Roskilde Festival: Det er lidt irriterende, at et kæmpe lydanlæg fra en lejr kan spille så tæt på Apollo, mens der er koncert, og spille MC Hammer så højt, at det forstyrrer den musik, man er kommet for at høre. Måske kunne man gøre noget ved det.