The Tallest Man on Earth – en sløv dag på kontoret

Han kom springende ind på scenen, men der gik ikke lang tid, før varmen fik Kristian Mattsons energiniveau til at dale gevaldigt. Koncerten bestod af tre akter: Svenskeren og det fire mand store band lagde ud med en række numre fra det nye ’Dark Bird Is Home’-album, hvorefter Mattson gav en håndfuld solonumre fra bagkataloget, inden de sammen sluttede koncerten af.

De ældre akustiske ting fungerede markant bedre end de nye, hvor violin, saxofon og andet godt gjorde det svært for hans karakteristiske, men egentlig ikke specielt stærke vokal at træde i karakter – ærgerligt når nu springet fra ensom troubadour til band på plade er så vellykket, som det faktisk er. De drømmende vibes på ’Fields of Our Home’ og ’Dark Bird Is Home’ fik ikke rigtigt lov at folde sig ud, som man kunne have håbet, men blev i stedet bare til softrockende baggrundsmusik.

The Tallest Man on Earth har en evne til at give nyt liv til trætte gamle lejrbålsakkorder, og hits som ’The Gardener’ og ’1904’ blev leveret solidt og fik enorme bifald med på vejen. Det var bare ikke noget, der gjorde noget stort indtryk – hans gentagne »tack så mycket« lød i hvert fald ikke særligt oprigtigt.

Den mutte attitude og de lidt tyndbenede jams, som han og bandet gav sig ud i, var de største hindringer for, at koncerten kunne blive den fine eftermiddagsstund, som det fremmødte publikum uden tvivl havde forventet.

Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.