1. Deerhunter ‘Snakeskin’
’Snakeskin’ er førstesinglen fra alterna-rockernes kommende syvende album ’Fading Frontier’. Bradford Cox fører selvsikkert an og leverer vokallinjer med en drævende attitude oven på det tilpas tilbagelænede groove, der alligevel leveres stramt og med attitude. Der er ikke et reelt omkvæd, og de sidste to minutter (hvilket næsten udgør halvdelen af nummeret) er en forlænget coda, hvor guitaren træder i baggrunden til fordel for synthesizer og diverse effekter, der giver afslutningen et mere stemningsfuldt, syret og mørkt præg.
2. Neon Indian ‘Slumlord’
Det er fire år siden Alan Palomo, der udgør Neon Indian, sidst udgav noget. Den tidligere repræsentant for chillwave-genren viste reggae-indflydelser på sin seneste single, ’Annie’, men har på ’Slumlord’ skruet op for funken og sammensat en skamløst catchy, elektronisk popsang. Introens spacy synthesizer i free time peger umiddelbart på noget andet, men så snart den finder rytmen og beatet sparker ind, må man som lytter overgive sig. Det er en fest, som går on and on.
3. Dej Loaf ‘You Don’t Know Me’
Et co-sign af Drake og så steg Dej Loaf og hendes morderiske ‘Try Me’ ellers til vejrs i hiphop-verdenen. Detroit-rapperen har næsten lige udgivet debut-ep’en ‘#AndSeeThatsTheThing’, men er nu tilbage med to friske tracks produceret af DDS, der også stod bag gennembrudshittet. ‘I Got Problems’ kan du høre på Soundcloud, men det stærkeste af de to er ‘You Don’t Know Me’, der blandt andet kredser om den nykomne berømmelse og rapperens opvækst på Mack Avenue i Detroit. Igen er det fascinerende kontrasten mellem det bløde og det hårde: En trap-produktion med melankolsk klaver og Loafs stemme, der næsten er lillepige, men med følelser og et ordforråd, der ikke er for børn.
4. Dungen ‘Franks Kaktus’
’Franks Kaktus’ er nok den af ugens sange, der stikker mest ud. Det er en ukonventionel single, en seks minutter lang instrumental udskejelse domineret af en duelleren mellem fløjte og leadguitar. De psykedeliske 60’ere og den skandinaviske folkemusik er stadig grundinspirationerne for det svenske band, som her giver lyd fra sig med andet track fra deres kommende album ’Allas Sak’ (ude 25. september) – deres første fuldlængde siden 2010.
5. Deafheaven ‘Brought to the Water’
Forventningerne til Deafheaven er store. Amerikanerne blev katapulteret til berømmelse med 2013-albummet ’Sunbather’, der gjorde bandet til bannerførere for hybriden mellem black metal og shoegaze (ofte kaldet blackgaze) og gav dem et spot på dette års Roskilde Festival som metalhimlens nye stjerner. Nu er første smagsprøve fra efterfølgeren ’New Bermuda’ landet i form af ’Brought to the Water’.
Stilen er den samme, hvor black metallens blast beats og frenetiske riffs blandes med en stor lyd, hvor klokker, reverb-guitar og klaverspil afveksler hinanden. Forsanger George Clarke er stadig rå og ekspressiv i sine skrig, men det er Kerry McCoys guitarspil, der udmærker sig, som han går fra huggende riffs over melodiske sololøb til akkordbrydninger.
6. Beirut ‘Gibraltar’
Zach Condon og kompagni har anden sang ude fra det kommende album ’No No No’, den første Beirut-udgivelse siden 2011’s ’The Rip Tide’. ’Gibraltar’ bliver båret frem af et staccato-klaver og de for Beirut velkendte percussionlag, her i form congas, tamburin og håndklap. Vigtigst af alt er selvfølgelig Condon i front, der med sin bløde vokal viser sit melodiske og kompositoriske overskud.
7. Nimmo ‘Dilute This’
Op fra Londons undergrund stiger denne electro-gruppe, navngivet efter frontkvinden Sarah Nimmo, og de vil have folk til at danse. Efter mange år under radaren med mindre gigs på engelske pubs er de nu igang med at indspille debutalbummet, der produceres af Tim Goldsworthy, medejer af James Murphys DFA Records. ’Dilute This’ er en af de indtil videre få sange, man kan finde online, og stilen er lidt hen af Hot Chip – melankolsk euforisk. En linje lyder »what have we become? / just bored love like everyone«. Måske er kærligheden, de synger om, kedelig, men det er sangen ikke.
8. Korallreven ‘Here in Iowa’
Alternativ svensk pop havde kronede dage omkring 2005-2010, hvor pladeselskaber som Sincerely Yours, Service og Labrador spyttede små mesterværker ud på stribe fra navne som jj, The Tough Alliance, Air France og The Radio Dept. Siden er det dog gået rimeligt meget ned af bakke, desværre. Sincerely Yours er næsten gået i sig selv, deres kronjuvel jj bliver ved med at lyde som sig selv, og det blev heller ikke til mere end to ep’er (2006 og 2008) fra favoritten Air France, inden de indstillede karrieren endeligt i 2012.
Al den snak om svensk pop for at komme frem til duoen Korallreven, hvis ene halvdel udgøres af Daniel Träder fra The Radio Dept., og som nu også har meldt deres endeligt med farvel-singlen ‘Here in Iowa’. Korallreven var aldrig en personlig favorit i det svenske mylder, men det her er alligevel et herligt boblende, men dybt melankolsk stykke popmusik, der bunder hårdt i de baleariske inspirationer, som det meste af ovenstående har haft som byggesten. Må storhedstiden vende tilbage på et tidspunkt.
9. Steven A. Clark ‘Can’t Have’
Storladne strygere starter ballet, og det er da også med følelser og falset, at Miami-bosatte Steven A. Clark prøver at forføre med sin maskinelle r’n’b, der eftersigende er inspireret af lige dele Kanye West og Fleetwood Mac. Singlen stammer fra Clarks debutalbum ‘The Lonely Roller’, der udkommer den 18. september via Secretly Canadian.
Følg Soundvenues Top Tracks-playliste i Spotify HER.
Læs også: Sidste uges Top Tracks – med Lana Del Rey, Liss og Kenton Slash Demon