Det er de færreste musikere, der tør give sig ligeså nådesløst hen til en tidsbestemt genre, som Leon Bridges har gjort det med 50’ernes og 60’ernes soul på sit fornemme debutalbum ‘Coming Home’. Som optakt til den amerikanske crooners koncert i Vega spørger vi ind til hans tre største soul-inspirationer.
1. Bobby Womack
»Han var meget konsistent i sin lyd igennem sin karriere, og den kunst har jeg haft lyst til at gøre ham efter. Jeg elsker også Womacks meget distinkte måde at spille guitar på, og den måde han udsender så meget følelse og påtrængende nødvendighed i sin sang«.
2. Sam Cooke
Jeg elsker hvordan Sam Cooke tog soul-musikken og gjorde den forståelig og elskværdig for både det sorte og det hvide publikum. Han lavede nemlig ikke den hårde og barske slags soul, men gjorde den i stedet helt langsom, nærmest som om det var pop. Det er en fin linje man balancerer på, når man gør soulen stueren på den måde, men den balance formåede han at perfektionere i kraft af sin meget glatte sang og sine bløde fraseringer«.
3. Jesse Belvin
Han havde en meget subtil tilgang til soulmusik og lavede et par album, der var ret standard i deres cheesiness. Men så var der hans album ’Dream Girl’ der er mere råt, og den model gad jeg godt at følge med min fremtidige musik. Og så var han også en skøn sangskriver. Det er virkelig tragisk dog, for han var lige blevet færdig med at spille en koncert med Sam Cooke, og på vej hjem med sin kone blev de dræbt i et frontalt sammenstød – kun 27 år blev han«.
Læs anmeldelse: Leon Bridges ‘Coming Home’