Majical Cloudz lyder som en sørgelig svævetur blandt magiske skyer
»What’s the point of a sad, sad song?«, spørger Devon Welsh på titelnummeret fra den canadiske duos nye album. Et spørgsmål man indimellem godt kan stille sig selv, hvis man i perioder har dykket lidt vel rigeligt ned i übermelankolske musikalske universer som eksempelvis dét, Welsh og makkeren Matthew Otto er eksponenter for. Det ender nogle gange i selvsmagende, emotionel automatpilot.
Men Majical Cloudz gør et særdeles godt forsøg på at besvare deres eget spørgsmål gennem albummets 12 sange, som alle bygger på den effektive og velprøvede skabelon: Welshs smukke vokal ledsaget af simple, svævende arrangementer af mere eller mindre elektronisk karakter.
På åbneren ’Disappeared’ er det lidt klimprende klaver og snigende blæsere, mens det på ’Control’ er synthflader og en hul trommerytme. Sidstnævnte fungerer klart bedre end de mere organiske numre, hvor det bliver for filmisk på den fesne måde – som lydsiden til en BBC-dokumentar med hvaler og super-slow close-ups af laks i brusende elve.
Så er der straks mere at komme efter på mere skæve numre som ’Silver Car Crash’, der på befriende vis får lov til at køre i hegnet med et forvrænget kor-sample i outroen. Eller ’Downtown’, hvor en ulykkelig kærlighedserklæring får lov til at løfte sig til noget, der nærmer sig eufori, mens Welshs stemme skifter til et lysere toneleje – en stemning der bygges videre på frem mod pladens slutning. Det giver albummet et skær af post-break up katharsis, som teksterne tematisk også smager lidt af.
Majical Cloudz bevæger sig i omegnen af The Antlers’ smertefulde bekendelses-indie og Beach Houses mere distancerede, gennemførte melankoli tilført en væsentlig inspiration fra de ambiente mestre fra Boards of Canada. En udvikling fra de 80’er-dystre navne som Depeche Mode, der har præget duoens foregående plader.
Devon Welsh synger forbandet dragende, og falder man først for vokalen er det svært at løsrive sig fra Majical Cloudz og deres velkomponerede ’sad, sad songs’.
Kort sagt:
Majical Cloudz’ 12 nye sange bygger alle på den effektive og velprøvede skabelon: Devon Welshs smukke vokal ledsaget af simple, svævende arrangementer af mere eller mindre elektronisk karakter. Vokalen er forbandet dragende og falder man først for den, er det svært at løsrive sig fra duoens velkomponerede ‘sad, sad songs’.