Elliphants farverige electropop kalder på lyse, beduggede nætter
På sin første internationale langspiller leverer Ellinor Olovsdottor en farverig electropop, hvor referencerne til dancehall, reggae og hiphop som vanligt er allestedsnærværende. Den 30-årige sangerinde og rapper udgav senest ep’en ‘One More’ i 2014, hvor Mø gæstede det vellykkede titelnummer. Ligesom den danske popkomet har Elliphant fået etableret nogle blærede venskaber med stjerne-producere som Major Lazer og Skrillex, der begge gæster albummet – på godt og ondt.
På ‘Living Life Golden’ har Elliphant skruet ned for hiphop-elementerne og skubbet sin eklektiske signaturlyd i en mere poppet retning, hvor en tung, attituderig electropop møder tilgængelige omkvæd og jamaicanske rytmer og vibes. Mest poppet er Elliphant på en ballade som ‘Love Me Badder’, hvor teksten om et giftigt kærlighedsforhold får et ekstra skud drama ved de bombastiske beats og massive synths. Også ‘Hit And Run’ og ‘Where Is Home’ er to stort oppustede popbrag, hvor man som lytter lidt taber pusten.
Elliphant er bedre, når udtrykket nuanceres lidt mere, som på ‘Not Ready’, hvor den melankolske tekst modstilles af det sommerlige, reggae-vuggende lydbillede, så sangen bliver lige dele coming-of-age-sjæler og festsoundtrack. Åbneren ‘Step Down’ med sit markante, minimalistiske beat og den finurligt springende ‘Player Run’ er ligeledes svære ikke at vugge med til.
Blandt albummets gæsteoptrædener er Major Lazer-samarbejdet ‘Love Me Long’ mest vellykket med sit sensuelle vokalarbejde og producerteamets eksotisk klingende lydtapet. Modsat befinder den Skrillex-producerede ‘Spoon Me’ sig i den mere uheldige ende med sine EMD-refererende passager og et enerverende omkvæd, imens den fuckfinger-rækkende Azealia Banks-duet ‘Everybody’ mest vinder på sin energi.
Elliphant dyrker albummet igennem en hæs, rappende sangstil og en jamaicansk klingende accent, som til tider kan fremstå lidt affekteret. Men når hendes troskabsed til de caribiske dyder parres med poppet melankoli, planter ‘Living Life Golden’ glæde i maven ved tanken om sommerlige gadefester og lyse, beduggede nætter.
Kort sagt:
På trods af blærede venskaber med Major Lazer og Skrillex er Elliphants første regulære langspiller en lidt flaksende størrelse. Sangerinden har skruet ned for hiphop-elementerne og op for de caribiske dyder i sin electropop, hvilket resulterer i en samling dejligt sommerlige sange. Bedst er Elliphant, når hun spæder den til tider bombastiske og tilgængelige poplyd op med lidt klædelig melankoli.
Læs også: Elliphant spiller på Trailerpark Festival