1. Den store sangskriver
Det er ikke blot hans imponerende bagkatalog, som vidner om Princes eminente evne til at forene tekst og musik. Også de artister, der gav sig i kast med coverversioner af hans sange, illustrerer hvilket stof, Princes sangskrivertalent var gjort af.
Mest berømt, men også tydeligst i Sinead O’Connors stærke fortolkning af ‘Nothing Compares 2 U’ – og nej, det er ikke hendes egen sang, men et Prince-nummer fra sideprojektet ‘The Family’ fra 1985. Hans Lilla Højhed havde tilsyneladende ikke højere tanker om den bittersøde ballade end at parkere den på en obskur Paisley Park-udgivelse.
Heldigvis tænkte O’Connor anderledes, og hele verden fik gennem hendes stemme endnu et soleklart bevis på Princes overlegne evner som sangskriver. I dette tilfælde bragt ind fra sidelinjen.
2. Performeren
Her kunne vi sagtens svælge os i superlativer om, hvordan Prince var en gudsbenådet performer, som formåede at tryllebinde publikum. Vi kan også bare lade show it, don’t tell it-doktrinen komme til sin ret med Princes vanvittige Super Bowl-show fra 2007, som kan ses i bedre kvalitet end ovenstående på Youtube HER.
3. Den sexy motherfucker
Med en spinkel kropsbygning og en højde på 1.58 cm var Prince ingenlunde et sexsymbol i den klassiske forstand, men han besad stadig en maskulin mojo a la Brad Pitt eller Sean Connery. Prince formåede at flytte grænserne og opfattelsen af, hvad der gør en mand tiltrækkende. Ikke mindst fordi det ragede ham en høstblomst, hvad andre tænkte.
Prince hvilede så meget i sig selv og udstrålede derved en magnetisk karisma, så han definerede et anderledes mandeideal. I et interview udtalte han: »Folk tror, at jeg går med høje hæle, fordi jeg er lav. Jeg går med høje hæle, fordi kvinder er vilde med dem«. Selvsikkerhed er mindst lige så sexet som udseende.
4. Instrumentalisten
Ikke sjældent figurerer krediteringen ‘All songs written, arranged, performed and produced by Prince’ på hans album, og legendens evner som instrumentalist er også indiskutable. Eftersigende beherskede han ikke mindre end 27 instrumenter på debuten ‘For You’ (1978), heriblandt guitar, bas, piano, synths, trommer samt håndklap og fingerknips.
Hans inspiration af Jimi Hendrix var særligt evident i måden, han greb håndteringen af den seksstrengede an på. I forbindelse med hyldestkoncerten ‘Concert for George’ for et andet guitarikon (The Beatles’ George Harrison), medvirkede Prince da også. Selv om han delte rampelyset med stjerner som Jeff Lynne og Tom Petty, hersker der vist ingen tvivl om, hvem der var den sande stjerne under en jaw-dropping version af The Beatles-klassikeren ‘While My Guitar Gently Weeps’. Aspirerende guitarister: Se med fra 3:30!
5. Selviscenesætteren
Som Jim Morrison var The Lizard King og David Bowie trådte i karakter som Ziggy Stardust og The Thin White Duke, forstod Prince selviscenesættelsens kunst og kultiverede effektivt sit eget image til såvel fans som mediernes fryd.
Som en konsekvens af en økonomisk og kunstnerisk disput med sit pladeselskab Warner ændrede han sit kunstnernavn til The Love Symbol ved udgivelsen af ‘The Gold Experience’ (1995). Bevidst om signalværdien (og ikke mindst omtalen!) proklamerede han sig melodramatisk som The Artist Formely Known As Prince og optrådte offentligt med ordet ‘slave’ skrevet på kinden.
Han sluttede siden fred med Warner og genoptog Prince-navnet, men selviscenesættelsen og identitetsspillet var åbenlyst: »Jeg var født Prince og ønskede ikke et andet konventionelt navn. Den eneste acceptable erstatning for mit navn var ‘the love symbol’, et symbol med ingen udtale«.
6. Mr. Music Non Stop
Det er en tommetyk kliché, we know, men hvis der nogensinde har været en kunstner, som vitterligt levede og åndede for musik, var det Prince.
Han opførte Paisley Park som et kombineret bolig- og studiekompleks, så han kunne indspille, når han ville – i trygge rammer og på egne præmisser.
På landevejen syntes hans kreative energi også grænseløs, så selv om han havde spillet en maratonkoncert på Femøren, bookede han da også lige Amager Bio efterfølgende og troppede op til en improviseret jam-session i yderligere et par timer på den gode side af midnat. Derfor synes omstændighedeerne vedrørende hans død lige dele symbolske og smukke: Det var angiveligt i Paisley Park-studiet, at Prince blev fundet død.
Læs også: Nekrolog: Prince havde en personlighed, der var et rumvæsen værdigt