‘Dangerous Woman’: Ariana Grande kæmper stadig med at finde sin egen popstil
Et af Ariana Grandes helt store problemer, siden hun er gået fra nuttet Nickelodeon-stjerne til popsangerinde, har været at finde sin egen unikke stil. Det blev især tydeligt på gennembrudsalbummet ’My Everything’ – et virvar af stilarter fra 00’er-inspireret girlpowerpop til EDM-pumpede bangers kun bundet sammen af Grandes veludviklede, Mariah Carey-klingende vokal.
På sit tredje album prøver hun endnu hårdere end nogensinde at smide lillepige-imaget, men en entydig stil, der kan fortælle os hvem Ariana Grande egentlig er og gerne vil være, er stadig svær at få øje på.
Op til udgivelsen har hun ellers positioneret sig som lidt af en nyfunden feminist. Albumtitlen er taget fra den egyptiske, feministiske poet Nawal El-Saadawis bog ’Woman at Point Zero’, ligesom hun hyppigt har delt adskillige skarpe, feministiske statements online. Dén slags bid havde været interessant at se forløst på albummet, der i stedet fortsat kredser om teenage-banal kærlighed og et lettere rodet miks af popgenrer og gæstestjerner.
Grande flirter blandt andet med doo-wop og sukkersød retrostemning på åbningsnummeret ’Moonlight’ – med den virkelig cheesy linje »he’s giving me Elvis / with some James Dean in his eyes« – og, mere vellykket, på de strygerfyldte sjælere ’I Don’t Care’ og ’Leave Me Lonely’ med gæstevokal af en næsten Nina Simone-klingende Macy Gray.
De mere traditionelle arrangementer klæder Grandes skolede vokal, men for at please hitlisterne skal hun naturligvis også prøve lykken med tropisk house på ’Be Alright’ (ingen popudgivelse i 2016 uden sådan et bidrag!), generisk Max Martin-produceret radiopop på ’Into You’ og ’Greedy’ samt et reggae-smagende nummer med Nicki Minaj, der ligeså vel kunne være skrevet til Rihanna komplet med længselsfuld lyrik om at fange en fyrs opmærksomhed på en svedig klub.
Hertil bidrager Future og Lil Wayne med gæstevers på ’Everyday’ og ’Let Me Love You’, der som enkeltstående numre ikke fejler noget med deres mere moderne r’n’b- og trap-smagende lyd, men som i albumsammenhæng ikke bidrager med det helt store, der kan sætte en entydig retning på Grandes stadig famlende udtryk.
Kort sagt:
’Dangerous Woman’ kunne have været Ariana Grandes bud på et moderne popalbum fra en dygtig sangerinde, men i stedet fortsætter hun med at skøjte rundt mellem et væld af forskelligartede popudtryk og gæstestjerner. Trods et par solide r’n’b-bangers og vellykkede, afdæmpede stunder mangler den lille popstjerne stadig for alvor at markere, hvad hendes ståsted er i det store poplandskab.
Læs også: Se Ariana Grandes præcise imitation af Britney Spears, Rihanna m.fl. i ‘Saturday Night Live’