Tre år siden ‘Acid Rap’: Chance the Rapper er endelig klar med nyt projekt

Tre år siden ‘Acid Rap’: Chance the Rapper er endelig klar med nyt projekt

I lørdags kunne Chance the Rappers stærke, andet mixtape ‘Acid Rap’ fejre tre års fødselsdag. I den anledning delte Chance en opdatering via Twitter, der umiskendeligt ligner en afsløring af, at hans næste soloprojekt ligger lige rundt om hjørnet.

Chance (aka. Chancelor Bennett) har dog ingenlunde ligget på den lade side de seneste tre år, hvor han jævnligt har udgivet fængende numre (som oftest i selskab med gruppen The Social Experiment), samt optrådt hos blandt andre Kanye West og Action Bronson. Desuden slap han sidste år et mixtape i selskab med Lil B, inden han i september for første gang kunne skrive ‘farmand’ på CV’et.

Den gæve Chicago-rapper gæster ‘Saturday Night Live’ på lørdag, hvor der forhåbentlig kommer mere nyt om og/eller fra hans kommende projekt.

Se Chances tweet herunder, der ydermere byder på et billede, der muligvis kunne være projektets cover.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af