Band of Horses er blevet for magelige og uambitiøse
»Dull times, let ’em seep into your bones / honest themes every once in a whole«.
Benjamin Bridwell antyder det selv åbenhjertigt i åbningsnummeret ‘Dull Times, The Moon’. Band of Horses er trådt ind i kedelige stunder, hvilket netop er en tilstand og en problematik, som hjemsøger deres femte album.
Paradoksalt nok illustrerer åbningsnummeret både, hvad der fungerer og fejler på ‘Why Are You OK’. Sangen er delt i to sekvenser, hvoraf den første del efterlever ovenstående og trisser ubemærket af sted snublende nær det søvndyssende. Men efter fem minutter blomstrer nummeret op i ekspressiv rock i fuldt flor og viser et ensemble, der har noget på hjerte.
Således vugger albummet frem og tilbage: Mellem afdæmpede forglemmeligheder og energiske momenter, hvor Bridwell viser, at han besidder en glimrende tæft for at skrive fine sange solidt rodfæstet i den amerikanske muld.
Den sprudlende ‘Casual Party’, den atmosfæriske ‘Barrel House’ og ‘In a Drawer’, hvor bandet får vokalt visit af J. Mascis, er lysende højdepunkter. Dinosaur Jr-frontmandens karakteristisk drævende stemmeføring lægger en fin kontrast til sangens friske vibe. Det er ligeledes en gevinst, at bandet har allieret sig med Jason Lytle fra Grandaddy, som fra producerstolen draperer lydbilledet med dialogsekvenser og knitrende synthflader.
Det er klart i disse momenter, når Band of Horses sætter tryk på tempoet, at de træder i karakter og viser, at de mener det.
De introspektive stunder er simpelthen for uvedkommende og efterlader indtrykket af et band, som sidder uhjælpeligt fast i et genretyngende kviksand. ‘Throw My Mess’ dyrker en forglemmelig countryrock, ‘Whatever, Wherever’ lyder cirka ligeså uinspireret som titelangivelsen, og den dybt uengagerede ‘Even Still’ er en snoozefest af rang.
Signatursangen ‘The Funeral’ fra debuten ‘Everything All the Time’ kan med rette betegnes som en nyklassiker, og det efterfølgende album ‘Cease to Begin’ sikrede de gæve spillemænd fra South Carolina noget nær et folkeligt gennembrud i Danmark. Men dette er desværre situationens nuværende status: Band of Horses har i snart et årti ikke formået at toppe den såvel kunstneriske som kommercielle triumf, de etablerede sig med.
Kort sagt:
Kvintetten fra South Carolina placerer sig mellem det søvndyssende forglemmelige og mindeværdige stunder ladet med ekspressiv energi. Momentvis træder Benjamin Bridwell i karakter som den solide sangskriver, han tidligere har vist sig som. Generelt er Band of Horses i denne ombæring for magelige og uambitiøse.