Roskilde Festival: Choir of Young Believers trippede henover publikum

På den ene side blev det hele forløst, løftede sig og blandedes med den fugtige luft i Avalon-teltet, da Jannis Noya Makrigiannis og Choir of Young Believers efter en times tid, i endnu et langt pumpende og psykedelisk stykke elektronisk lyd, åndede ud under ’Salvatore’.

Samtidig hang der en uforløst stemning i luften. Uforløst fordi et ellers stort publikum tydeligvis ikke helt har fundet sig til rette med ‘nye’ Choir. De summede hele vejen igennem koncerten et par niveauer under det strukturerede kaos af flossede samples, pumpende beats, melodisk synthesizer og trippende elektroniske flader.

Makrigiannis har nemlig gjort det, kun få musikere gør med succes: Krænget indersiden ud på sin lyd og fundet en helt ny og udflydende sjæl så fuldstændig anderledes, at en sammenligning med de tidligere plader er ligegyldig. ‘Grasque’ fra sidste år smadrede den organiske melankoli, og ud af asken krøb muteret og dekonstrueret popmusik med afstikkere til alt fra hiphop til techno, soul og r’n’b.

Bandet rev og flåede i de lange introer, outroer og intermezzoer fra pladen, og numrene blev her og der gjort postrock-tunge, da bandet pustede lyden imponerende stort op, mens Makrigiannis, iført noget der lignede en perlemorshvid pyjamas, skreg skingert. Det var vigtige afvekslinger væk fra det svævende trip.

Men sprogene var for forskellige, og det var først, da bandet spillede knækkede versioner af ‘Hollow Talk’ og ’Next Summer’, at publikum kort meldte sig ind. Her var de mere hjemme og gav lidt igen. Men desværre ikke nok til at matche et band, der manglede et publikum at trippe med.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.