1. Niels Brandt i nærkontakt med publikum
Alle gode gange tre. The Minds of 99 var atter tilbage på NorthSide, og deres status som noget nært nyt nationalband tog de ikke for givet. Niels Brandt var atter en karismatisk indpisker af en frontmand. Han hviler ikke på laurbærrene og arbejder stadig intenst og overbevisende med crowd control: Hans spring ned til publikum under ‘Familie’ var blandt koncertens mange stjernestunder.
2. Beach Houses hyldest til intetheden
’Elegy to the Void’ er Baltimore-duoen i deres mest dronende, udsyrede hjørne, og live fungerede det mindst lige så godt at få trukket hyldestsangen til sorte huller helt ud med det repetitive keyboard og skrattende guittarriff, mens Victoria Legrand, iklædt sit bedste troldmandsoutfit, fik love at stene ud med vokalen. Kosmisk, stenet og helt sublimt.
3. Jamie xx gav fortjent respekt til Kyla
Den britiske UK-funky sangerinde Kyla har fået sig et mindre, men fortjent, comeback efter Drake har reppet hende på ’One Dance’, og derfor var det en fryd at se Jamie xx hive netop Kyla – og ikke Drake – frem, da han spillede originalen ’Do You Mind’. En virkelig euforisk hyldest til UK-scenens rødder og en påmindelse for det unge crowd om, hvor Drake hapser (nogle af) sine moves fra.
4. ‘I Feel Love’
Jamie xx havde posen fuld af tricks til lørdagens nattebrag, og ét af dem var at inkorporere Donna Summers discoklassiker ‘I Feel Love’ fra 1977, produceret af kongen, Giorgio Moroder. Jamies version varede i omegnen af ti minutter, hvor han lod Summers vokal, den tromlende baslinje og omkvædets eufori sive ind og ud efter behov – nogle gange ved at skrue helt ned for både tempo og volumen for så at slippe disco-bæstet løs. Det fungerede.
5. Puscifers vanvittige sceneshow
Hvis The Chemical Brothers’ bjergtagende lyshav af et show fredag var en teknologisk triumf, var Puscifers vanvittige scenecirkus dagen efter et godt bud på, hvor langt man kan komme med mestendels kød og blod. For én ting var, at det i sig selv var en rigtigt god koncert, men de færreste havde nok regnet med at få et full blown mexicansk wrestlingshow med i købet, komplet med farvestrålende luchador-outfits, masker og en brydering, løjerne foregik i. En tilhørende cock fight med fjernstyrede, udstoppede hanekyllinger var blot en yderligere prik over i’et i det bizarre, men storartet underholdende optrin.
6. Folk holdt op med at tjekke deres telefoner
Der var godt smæk på den neo-psykedeliske indierock, da Unknown Mortal Orchestra excellerede i en række udsyrede og langstrakte jams. Gradvist øgedes publikumskoncentrationen dog, og da Ruban Nielson og co. serverede det groovy hit ‘Can’t Keep Checking My Phone’ var det de færreste forsamlede foran Green Stage, som havde øjnene fæstnet mod smartphonen og ikke blikket stift rettet mod bandet på scenen.
7. Special mention: Tommi’s Burger Joint
Nej, det handler ikke om hjemve, men Tommi’s Burger Joint (som normalt huserer i København og i Lyngby) laver simpelthen en genial burger, som i den grad også fungerer i festivalformat. Nu skal det her ikke munde ud i en madanmeldelse, men man ved, det er godt, når man vender tilbage to dage i træk. Også skud ud til den asiatiske porchetta-burger, den habile fish and chips og selvfølgelig boden, der sælger den hellige treenighed bestående af pomfritter, oksekød i mundrette stykker og bearnaise.
Læs også: NorthSide: Syv højdepunkter på festivalens første dag – og ét minus
Læs også: Fem grunde til, at Jamie xx leverede NorthSides mest sublime nattefest