James Blake tog revanche i Roskilde Festival-mørket
Med et nyslået studiealbum fuldt af gæster og spidsfindige gimmicks i festivalrygsækken, kunne James Blake synes at være gået lidt mere off grid som elektronisk singer/songwriter. Men fredag nat på Arena havde han gudskelov ikke givet helt slip på mixerknapperne og de post-dubbede beats. Nu fik publikum endelig den elegiske nattefest, de gik glip af i 2013, da Blakes alvorsfulde fingerspil blev noget overbelyst af eftermiddagssolen på Orange Scene.
Hans pastelvokal løftede sig med ’Life Round Here’ fra første færd op som en katedralhvælving, der åbnede sig på vid gab og bøjede sig ind over publikum for at sluge og synke. Derefter fossede stortrommebrag og skærende synth-sekvenser ud over scenekanten som fra en overskåret pulsåre, hvis heftige strøm igen stilnede af i Blakes fintmaskede klaverkompositioner. Gennem disse nærgående crescendoer agerede produceren utrætteligt, og stort set alle tracks fik lov at bygge hinanden op til de rene klangcollager, hvor kun ’Limit to Your Love’ fremstod som en mere minimalistisk perle.
Med en vovet præsentation af spritnyt materiale blev bevidstheden rystet rundt i klubnats-puls og skurrende trommebeats som isterningerne i det henførte publikums plastik-cocktailglas, før han igen gik i ét med Arenas gråblege telttåger. Som akustikmæssig forvandlingsmester formåede Blake at tage skikkelse af både autonom resonanskunstner og svigermors drøm, der krævede noget af sit publikum, men næsten fik teltdugen til at sprække med sin sirene-synth og de nådesløst dundrende basbarrikader.
Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.