Yung: Her er mine seks yndlingsalbum – fra 80’er-hardcore til Burial-dubstep

Den energiske punk og hardcore har dannet rammen om frontmand Mikkel Silkjær Holms musikalske opvækst, men Burials dubstep åbnede hans øjne for stemningsfuld musik, afslører aarhusianeren. Oplev Yung live på Jazzhouse den 1. september.
Yung: Her er mine seks yndlingsalbum – fra 80’er-hardcore til Burial-dubstep
Foto: Dennis Morton/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Første album der betød noget
Bad Brains ‘Bad Brains’ (1982)

»Jeg hørte den, fordi min far lyttede til den. Da jeg så fik min pladespiller i tiårs fødselsdagsgave, skulle jeg bare ned og have den. Jeg bestilte den hjem og lyttede til den som en sindssyg. Man hører et par hardcore-numre, og så kommer der pludselig et reggaenummer. Det er egentlig ikke, fordi det er særlig fedt, men jeg kan godt lide, at de gjorde det. Jeg kunne forestille mig, at det var lidt forbudt dengang. Teksterne er fede, og sangene er ufatteligt catchy og meget poppede, selv om det går virkelig hurtigt«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et album jeg forbinder med mit barndomshjem
Adam and the Ants ‘Prince Charming’ (1981)

»Trommerne har altid været et bærende element hos dem, og da min far hørte det i radioen som knægt, fandt han ud af, at han skulle spille trommer. Det har altid været en del af min barndom, fordi han lyttede til det. Det var også en af de første plader, jeg købte«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fik mig til at ville være musiker
Emenkaya ‘Emenkaya’ (2013)

»Hvis jeg skal nævne nogen, jeg altid har set op til som musikere, så er det de Aarhus-drenge, der spillede i Cola Freaks. Da Cola Freaks gik i opløsning, dannede tre af dem et nyt band, som hed Emenkaya sammen med en fjerde mand. De lavede én plade og spillede omkring seks koncerter kun i Aarhus, og så stoppede de. De var så fantastiske, og den plade, de udgav, var helt fænomenal. De har i det hele taget fået mig til at tænke over, hvordan jeg spiller musik«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mit teenagesoundtrack
The Reatards ‘Teenage Hate’ (1998)

»Jeg tror, man vil kalde det blueset garage-punkrock. Jeg er ikke så god til genrer, men det beskriver præcist, hvordan jeg havde det oppe i mit hoved, da jeg var teenager. Der er også nogle gode hooks og melodier, og så er det som sagt ret blueset, hvilket jeg aldrig havde hørt før. Det gjorde helt klart noget for mig«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et musikalsk vendepunkt
Burial ‘Untrue’ (2007)

»Da jeg opdagede det, følte jeg, at jeg havde haft skyklapper på, i forhold til hvad jeg lyttede til. I starten var jeg ret kritisk, fordi det var meget anderledes, end hvad jeg ellers hørte, men pludselig tog det fat i mig. Så var jeg fuldstændig bidt af det. Det er meget stemningsfuldt, og jeg blev bevidst om, at jeg også gerne ville prøve at skabe en stemning i min musik, uden at det var teksten, der gjorde det. Jeg blev også mere villig til at tjekke andre ting ud, så det åbnede op for mange ting for mig«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ville ønske jeg havde lavet
Faux Fur ‘Faux Fur’ (2014)

»De lagde den bare op på nettet og spillede et par måneder mere, men stoppede så. Så valgte et engelsk pladeselskab at udgive det på bånd, og det var sådan, jeg lærte det at kende. Den plade er fuldstændig fænomenal, og hver gang jeg lytter til den, ville jeg ønske, at det var mig, der havde fundet på hver eneste lille ting. Bandmedlemmerne var vist kun 16-17 år, da de lavede den, hvilket bare er så vildt«.

Læs stort Yung-interview: »Jeg vil gerne eventyret«

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af