Hvem bliver den næste Mø, den næste Karl William, den næste Chinah? Det var de spørgsmål, der meldte sig, da Vega endnu en gang blændede op for showcasen Vegas Udvalgte, hvor spillestedet til en koncertaften peger på seks navne, som kan sætte solide fodaftryk på det igangværende musikår.
De optrædende var i år electropop-duoen Slowes, soulede Nanna.B, trommeslager og nyudklækket solist School of X, hiphop-talentet Emil Kruse, den sfæriske trio Irah samt popsangeren David44.
Her er vores tre favoritter fra aftenen.
1. Emil Kruse
Emil Kruse var eneste hiphop-act i et program præget af synthesizerbaseret, ofte højstemt popmusik. Publikum virkede da også klar på et friskt pust, og da Kruses syngende rapstil blev ledsaget af masser af rullende funkbas og ufravigelig meloditække, lykkedes det ham at starte en dansefest foran den trange scene i Vegas lounge. Modsat flere af de andre Udvalgte har Kruse da også flere års erfaring med at være centrum på scenen som tidligere medlem af grime-duoen Sleng.
Numrene fra sidste års glimrende ‘Slumromantiker’-ep, heriblandt ‘Hva det er’ og ‘Hver dag’, formåede at skabe løsrevet klubstemning og beviste, at Emil Kruse i dén grad forstår at bygge bro imellem hiphop- og popuniverset. Sidst i koncerten inviterede Kruse sin makker Kå på scenen til energisk samspil på ‘Alt for længe’ og satte dermed punktum for aftenens mest udadvendte show.
2. School of X
Rasmus Littauer er travlt beskæftiget som trommeslager for Mø, men har alligevel fået tid til at springe ud som solist med projektet School of X. Til Vegas Udvalgte cementerede han, hvad vi allerede vidste; at der ikke er tale om et hyggeligt hobbyforetagende, men at School of X med sin melankolske drømmepop er leveringsdygtig af et personligt og klart defineret udtryk.
Littauer indledte koncerten med buldrende elektronisk støj og en kryptisk messende speak, men allerede på det næste nummer lod han sin klare og træfsikre vokal tryllebinde i ledtog med inderlige tangenter. Generelt udgjorde Littauer et energisk og karismatisk fikspunkt midt i det ofte dommedagsdystre sceneshow domineret af stroboskoplys, en markant rytmebund og massive synthvægge. Når han da ikke lod en sensuel saxofon bløde det intense udtryk op. Med denne spændvidde kan School of X nå langt.
3. Irah
Humøret var højt hos medlemmerne i Irah, der netop havde været i Odense for at modtage Live Prisen. Generelt var Irah det navn, som udstrålede mest umiddelbar spilleglæde og lyst til at interagere med publikum, hvilket kan overraske, da trioen på papiret stod for det mest indadvendte og afdæmpede musikalske udtryk blandt kunstnerne i aftenens program.
Med næsten højskolehyggelige miner og smil blændede Irah op for deres højtidelige univers med en gåsehudsfremkaldende a capella-baseret intro, inden de leverede en stribe numre, som alle excellerede i kombinationen af en skiftevis krybende og storslået instrumentering og opbyggelige, klimakssøgende strukturer. ‘Mirroring’ blev sendt flot af sted med marcherende trommer og en synthmur hugget i granit, imens det nye nummer ‘DLA’ med sirenelydende synths og smæk på de energiske trommer indikerede, at Irah har fornemmelse for at videreudvikle det sarte udtryk. Sidst, men ikke mindst, var der ikke en finger at sætte på Stine Grøns elegante vokalarbejde.
Læs interview: School of X – »Da vi havde pause fra Mø i vinter, fandt jeg ud af, at nu skulle det være«