Når man snakker om den danske musikundergrund, tænker man måske automatisk på skramlet rastløshed, guitarstøj og syrede eksperimenter. Miljøerne omkring Mayhem eller det eksperimenterende fællesskab omkring Aarhus’ Tape-scene.
Med navne som Liss, Gents, Sjæl I Flammer og andre ligesindede, danske bands er det imidlertid, som om at poppen – den bløde, groovy eller lidt 80’er-kitschede af slagsen – er blevet cool igen.
Silvester, der består af tre venner fra Rytmisk Musikkonservatorium, Awinbeh Ayagiba, Ida Duelund og Malthe Rostrup, har også den skæve pop som dagsorden. Med deres rødder i vidt forskellige grene af den danske musikscene som medlemmer i blandt andet CTM, Emma Acs & The Inbred Family og Girls Night Out spænder deres referencer over alt fra jazz til psykedelisk rock og ambient.
Måske netop derfor er det poppen, det mere kropslige og rytmiske, der har bundet medlemmerne sammen som en forfriskende modpol til det mere eksperimenterende og afsøgende.
I slutningen af sidste år delte de deres første nummer, ‘uKnow’, som Silvester, der med sit trippede beat, Ayagibas slæbende, dybe frontvokal og kantede sangstruktur måske ikke skreg af radiopop, mens de på den drømmende efterfølger, ‘Oceans’, med Duelunds vokal som feminint modspil til Ayagiba, Rostrups tropiske keyboardflader og en seriøs forførende, soulet stemning overgav sig fuldt ud til det mere tilgængelige. Senest har trioen udgivet den groovy ‘Black Hearted’, der søger endnu mere mod dansegulvet end tidligere.
Under deres koncert på Spot Festival i maj fik Silvester bekræftet, at den ukomplicerede lyd gav rigtig god mening.
»Der skete et eller andet på Spot, hvor vi kunne mærke, at det bare gav sindssygt god mening at appellere mere til groovet. Publikum var virkelig på og var med til at lære os, at ‘okay, det er det her, vi skal være’. Der blev vi klart skubbet i en mere catchy og groove-baseret retning«, fortæller Duelund, der også er bandets bassist.
Tidligere på året var Silvester i Los Angeles, hvor poppen for alvor kom ind under huden. Her brugte bandet tiden på at knokle på deres små arbejdsstationer med deres minimale, medbragte setup og suge til sig fra erfarne producere, mens byens overflod af sol, palmer og pools var lige uden for døren, og hvor de daglige køreture i deres »åndssvagt store lejebil« med amerikansk hitlistepop i radioen fungerede som inspiration.
»Det var lige, da Rihanna-pladen kom ud, og Drake dominerede på Billboard-listerne. Det lyder måske ikke som en konkret arbejdsmetode, men at køre rundt i en bil konstant, gør bare, at du får radiopoppen ind under huden på en helt anden måde. Det var sindssygt inspirerende«, siger Ayagiba.
Rostrup supplerer: »Det lærte os i hvert fald rigtig meget om, hvad en god popsang er, og hvad en god Silvester-popsang skal være. Drakes ‘One Dance’ er jo for eksempel et bevis på noget, der er lidt kitschet, og som har nedbrudt grænserne for ‘den gode popsang’. Vi vil gerne tage det traditionelle popunivers og gøre det til vores eget«.
Tilbage i Danmark har Silvester indspillet en masse nye sange hen over sommeren, hvor de har gjort brug af deres nye inspiration og skåret helt ind til benet i sangene, så kun det mest iørefaldende og groovy står tilbage.
Ifølge Ayagiba har turen til L.A. lært Silvester »at lægge forfængeligheden lidt væk og bare overgive sig til musikkens præmisser, så man ikke gør det unødigt arty, bare fordi man vil vise sine evner«, og Duelund istemmer: »Heldigvis er der i det københavnske musikmiljø en sindssygt god åbenhed fra alle bands, der bare synes, det er cool, at man laver præcis den musik, man vil – pop eller ej. Det er sgu en fed tid at lave musik i«.
Læs også: Breakin’ Sound 2017: De 10 mest lovende danske navne