Bryson Tiller på Roskilde Festival: Bidsk hiphop-hund, blid r’n’b-charmør
Han blottede bisser, så de gyldne grills glimtede. Med barsk attitude og rejste børster indtog en bidsk Bryson Tiller Arena-scenen med en overivrig hypeman, en hårdkogt producer og en tilbagelænet trommeslager i ryggen. Kølig og kampklar.
’Self-Made’ slog tonen an. Det tunge, chillede trap-beat buldrede igennem, mens Tiller holdt det i stram snor med et fokuseret, selvsikkert flow. En »self-made nigga« – fra hans Soundcloud-slupne gennembrud til den heftige hype, der nu omgiver ham.
Trods hypen var der ingen fine fornemmelser at spore. Da dollartandsættet endnu en gang blev flashet, var det i et roligt smil, mens han ydmygt præsenterede sig selv. Den hårde hund blev blid som et lam, mens tyngden af trap-beatet blev forvandlet til en forførende hi-hat-flirt, som han croonende kærtegnede.
Med ’Let Em’ Know’ legede Kentucky-sangeren med sit backingtrack, som var det partneren i en duet – en charmerende leg med backingvokal-formatet, som Tiller konstant udfordrede og udnyttede.
Uanset om det var den benhårde rapper eller den bløde r’n’b-crooner, der var i spotlyset, var Tiller nærværende. Han havde en fornem forbindelse til sit publikum – indtagende og indviende i en sådan grad, at det virkede som om, han forsøgte at nå at kigge samtlige mennesker direkte i øjnene undervejs.
Med ’Rambo’ (og dertilhørende skudsalver og stadion-corny trommesolo) samt storhittet ’Don’t’ vendte Tiller tilbage til sit bistre hiphop-alterego og understøttede det faktum, at han kan være præcis lige så hårdhudet, som han kan være fløjlsblød – og hamrende overbevisende i begge afdelinger.