Dør nr. 13 på Roskilde Festival: Forløsningen indtraf for sent

Det er ikke tilfældigt, at Dør nr. 13 har leveret tonerne til en af årets Roskilde Festival-reklamer. Deres rockmusik indkapsler nærmest Roskildes ånd: Uregerlig, oprørsk, skamløst medrivende.

Derfor var det ikke overraskende, at en horde af feststemte festivalgængere havde stimlet sig sammen foran Rising-scenen i forventningen om at feste solen i sænk. Men selv om jubelbrølene var høje, da presenteren proklamerede, at »musik skal bløde!«, stod det hurtigt klart, at Dør nr. 13 ikke kunne leve op til introduktionen.

Dertil var både den musikalske og fysiske kemi mellem bandmedlemmerne for svag. Frontmand Lasse Storm har i løbet af bandets levetid tvunget udtrykket fra indadvendt, 70’er-inspireret psych til punket beat a la The Minds of 99, og noget kunne tyde på, at han ikke for alvor har fået sine kompagnoner med.

Mens Storm manisk tæskede rundt på scenen og forsøgte at gejle publikum op til fest, stod hans langhårede kolleger som saltstøtter på scenen og lignede musikere på afveje.

Også på lydsiden havde de problemer: Guitarsoloen på ’Kollision’ faldt til jorden, mens den stenede sjæler ’Emma’ var et vidnesbyrd om, at bandet lever højt på deres rastløse energi.

Først i slutningen af settet kom de ud over scenekanten. På ’E45’ forvandlede den ulmende menneskemængde foran Rising sig til en balstyrisk moshpit, mens Storm spyttede anti-autoritære gloser ud med vanvid i blikket. Der forstod man, hvad han mener, når han siger, at man skal mærke musikken. Gid man havde mærket den lidt før.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival