Future Islands på Roskilde Festival: Dry-hump, hoftevrik og højstemte synthperler
Future Islands er mestre i at skabe illusionen om, at deres livevirksomhed aldrig bliver rutine. Med den growlende, storsvedende, kækt dansende Samuel T. Herring i front har synthpoptrioen udviklet et trick til at fængsle tilhørerne, som sjældent svigter. Det skete dog et stykke hen ad vejen under deres tætpakkede koncert på Arena, en opgradering fra 2014’s seance i det mere intime Avalon-telt, som spejler de varme følelser band og Roskilde imellem.
’Ran’ og ’A Dream of You and Me’ understregede øjeblikkeligt, at trioens genistreg består i at parre de golde og sterile synths med Herrings raspende røst og stærke fysiske tilstedeværelse. Den 33-årige Herring er et sexsymbol i sin egen ret, når han vrider underlivet og dry-humper luften med himmelvendte øjne og våd pande i frydefuld kontrast til det lidt revisorlignende ydre.
En anke er dog, at Future Islands-universet rådyrker den samme patosfyldte stemning, og selv unikummet Herring havde svært ved at holde monotonien fra døren under Arenas teltdug. Koncertens første halvdel sendte således lidt for ofte tankerne på afveje til gårsdagens eskapader, skønt frontmanden med blot et enkelt velplaceret hoftevrik straks fangede os ind igen.
Midtvejs skruede Baltimore-trioen heldigvis en tand op for dæmonien, og med turbotrommer og hylesynths piskede Herring og co. mod målet, inden ’Seasons (Waiting on You)’ og ’Spirit’ fik sveden på frontmandens skjorteryg til at forplante sig hos de dansende publikummer. Roskilde-forelskelsen forblev intakt – for begge parter.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival