Pardans på Roskilde Festival: Et kontrolleret postpunk-kaos

Det var ikke med dansen for øje, at den københavnske postpunk-gruppe Pardans tirsdag eftermiddag indtog Rising-scenen. Det var stik det modsatte.

Med et dissonantisk, musikalsk kaos viste sekstetten på de 40 minutter, koncerten varede, at postpunken ikke er en genretrend, der er på vej væk. For i Pardans’ udtryk bliver der med inklusionen af viola og saxofon kastet associationer til fusionsjazz såvel som progrock, der tilsammen danner en form for fusionspunk.

Det er ikke blot en efterabning af de tydelige forbilleder i Iceage og Marching Church, for Pardans drager også på inspirationer fra den aarhusianske rockscene, hvor et band som Narcosatanicos også benytter saxofonen til sprudlende effekt.

Pardans’ koncert var ikke dansabel og lettilgængelig, men den var medrivende og engagerende. Der blev afvekslet flot mellem de stille og voldsomme stykker, og undervejs var kaosset ved at tage over enkelte steder – som i ’Under the Sun, Under Your Dress’ og ’Moonlit Bags of Meat’, der begge fik mere gang i det fremmødte publikum.

Men bandet holdt vildskaben stangen og kontrollerede kaosset med opspændt energi og et sammenspil, der umiddelbart virkede rodet, men som blev holdt godt på plads af trommeslageren, hvis konstante grimasser føjede en råstyrke til de punkede grooves.

Det var dog utvivlsomt den karismatiske frontmand Gustav Berntsen, der stjal showet. Som både nonchalant showman og vild rocksanger blev der svinget med hofterne, gestikuleret voldsomt og vandret hvileløst frem og tilbage. Voldsomt og elegant på samme tid og i total kongruens med bandets udtryk.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival