Roskilde Festival: Bonobo omdannede sit introverte univers til festivalformat

Det er en svær opgave at omsætte et introvert og samplebaseret lydunivers til en festivaloplevelse.

Den engelske lydkollagekreatør Simon Green aka Bonobo angreb opgaven ved at medbringe hele syv kumpaner, der omsatte sangene til livemusik med trommer, guitar, keys, saxofon, basun, trompet, fløjte og livevokal. Produceren selv styrede alskens elektroniske apparater og en bas, hvor hooket ofte lå gemt.

Det kræver en beundringsværdig selvindsigt i eget bagkatalog at kunne forvandle Bonobos introverte univers til en udadvendt oplevelse, hvilket Green og hans slæng trods alt formåede her lige før midnat på Apollo-scenen. I de mest oplagte livemomenter fra bagkataloget lod frontmanden backingbandet forlade scenen for at drive showet selv, mens han i numre som ’Break Apart’ og ’No Reason’ fra dette års skønne album ’Migration’ lod setuppet været orkesterbaseret.

Bonobo kom bedst ud over scenekanten på de mere bastunge, instrumentale numre som ’Cirrus’ og ’Bambro Koyo Ganda’, hvor han fik sat gang i fødderne på et taknemmeligt publikum. Mest besværligt havde numrene med bidrag fra gæstevokalisten Szjerdene, hvis spinkle vokal ganske simpelt ikke kunne bære den energiindsprøjtning, bagkataloget havde modtaget.

Helhedsoplevesen landede derfor lidt mellem to stole – festinciterende seancer og mere tilbagelænede bandmomenter. Publikum var kommet for det første. Vellydende var det dog, og Bonobo fik med delvis succes transformeret sit udtryk til festivalformatet.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival