Thomas Helmig leverede euforisk folkefest på NorthSide

På papiret var det en ret genial booking. Blandt progressive artister og sikre kort fra den alternative musikscene havde NorthSide fundet plads i programmet til Thomas Helmig. Et år, hvor Aarhus er udnævnt til europæisk kulturhovedstad, virkede det ikke tilfældigt, at bysbarnet skulle kippe med den lokale fane.

Charmøren fra Egå gik da også til opgaven med professionalisme og overskud og blev som forventet båret gennem koncerten af en yderst entusiastisk forsamling, der skrålede med i vilden sky. Sjældent har så mange stemmer på NorthSide fundet hinanden, som da ‘Det er mig der står herude og banker på’, ‘Stupid Man’ og ‘Nu hvor du har brændt mig af’ gjaldede ud over Ådalen. Det var enormt rørende og ikke blot en understregning af Helmigs status som nationalskjald, men også af musikkens magiske evne til at forene mennesker.

Helmig fremstod også synligt tilfreds med, hvordan aftenen udspillede sig, og han trak på smilebåndet i førstnævntes omarrangerede intro, som en konstatering af sangens lige dele kitsch- og klassikerstatus. Euforien og lokalpatriotismen steg yderligere i vejrs, da Medina tog del i løjerne under duetten ‘100 dage’.

Der var lav sol over Aarhus gennem lammeskyerne, og stemningen var elektrisk, når Helmig med fleksible hofteskåle dansede sig gennem ‘Dagen efter dagen derpå’, hvor det var tydeligt, at han opererer efter Princes ‘real music by real musicians’-credo. Han havde allieret sig med et særdeles groovy hold, som føjede nuancer til materialet, blandt andet i form af en dunkende ‘Jeg tager imod’ med et frækt talkbox-interlude og solid wah-wah-guitarsolo i ‘Stupid Man’.

»Nu sætter jeg mig bag rattet, og så kører vi gennem natten sammen. Mit navn er Thomas H., og vi spiller kærlighedssange«. Han havde publikum i sin hule hånd, og han vidste det godt. Et velspillende band og en hitparade, der spredte stor lykke.

Thomas Helmig leverede lige præcis den folkefest på NorthSide, man havde håbet på.

Læs anmeldelse: Suspekt på NorthSide