Haven Festival: Beach House malede natten blå i melankoli

Umiddelbart virkede det som en pudsig disposition at programsætte intime Beach House til at lukke ned for Havens hovedscene Meadow. Det var første aften på festivalens jomfrurejse, og koncerten forinden havde ustoppelige Iggy Pop tumlet rundt i vanlig hedonistisk stil med nærkontakt til publikum.

Men netop der i fredagens nattemørke skulle Victoria Legrand og Alex Scallys drømmende pop noir-melodier vise sig at være lige præcis det rigtige soundtrack.

Det introverte morfede sig til en tilstand og et rum, man nød at opholde sig i, og netop fordi Baltimore-duoen i det store og hele overfører deres pladeproduktioner 1:1 til scenen, kunne man lade sig opsluge fuldkomment. ’10 Mile Stereo’, ‘Space Song’ og ‘Take Care’ var yderst indtagende, og med et mere end stemningsforstærkende visuelt backdrop, der blandt andet optegnede en stjernebeklædt mørkeblå himmel, havde Beach House stort set ideelle betingelser.

Derfor var det en anelse distraherende, når man i momenter fornemmede, at Legrands vokal fremstod mærkbart skrøbelig – særligt i ‘Walk in the Park’ stod det klart, at hun pressede sin stemmes formåen til det yderste. Omvendt lod hun dog til at være bevidst om det, og hun tog derfor bestik af situationen med en række anderledes fraseringer. Det var ganske effektfuldt, når hun lagde stemmebåndet i nuancerede og overraskende voldsomme folder under ‘Silver Soul’.

Det tjente ligeledes gruppen til ære, når det sfæriske univers blev udfordret med en række forvrængede guitarsalver. Koncertens progression og drama nød godt af, at Legrand akkompagnerede Scally på den seksstrengede i en lettere kradsbørstig version af ‘Elegy to the Void’. Et nummer, der bevægede sig fra det tyste til et indtagende crescendo.

Beach House havde som altid ulasteligt styr på deres forædlede virkemidler, og på Haven Festivals åbningsdag malede de københavnernatten blå i melankoli.

Læs anmeldelse: Haven Festival: Iceage leverede gourmet-punk på Refshaleøen