Haven Festival: Iceage leverede gourmet-punk på Refshaleøen

Haven Festival bryster sig af at have gourmetmad og -drikke som en del af sit program. Jeg gik eksempelvis forbi en passioneret kok, der på en mindre scene var engageret i at fortælle sit publikum om den store forskel på forskellige typer æbleeddike. Nuancer af æbleeddike er Iceages antitese. Hvis man insisterede som en festivalgænger nær mig, kunne man dog vælge at beskrive dem som gourmet-punk.

Som en stolt gudfar roste selve Iggy Pop, der også var at finde på fredagens program, i 2013 Iceage for at mestre den negative energi – en svær øvelse, der kræver, at man ikke prøver for hårdt. Iceage viste, at de stadig har denne mørke energi, og da de kom slentrende ind på scenen, var det også umuligt at klandre dem for at prøve for hårdt.

Iceage er alt andet end prototypen på et postpunk-band. De fire gutter havde væsentlig flere musikalske trick i ærmet. Til tider lød rytmerne og guitarfigurerne nærmest som tung, alternativ rock. Andetsteds var der den country-agtige ballestemning i højdepunktet ’The Lord’s Favourite’, som stilistisk er langt fra støjinfernoet på ’Ecstasy’ og den dystre, langsomme stemning på ’Morals’. Der var en del nyt materiale på sætlisten, som jeg ved første lyt vil beskrive som havende grunge-elementer. Var man i forvejen glad for Iceage, virkede de nye sange lovende.

Uanset hvad bandet kastede efter Elias Bender Rønnenfelt, formåede frontmanden at binde stemningen sammen og tilføje det følelsen af punk med sit særegne vokaludtryk og oprigtige performance. Han viste sig kort sagt endnu en gang at være mester i at levere følelsen af apati.

Det er dog ikke en let følelse at formidle, og det var også denne gang tydeligt, at bandet derfor skilte vandene. Nogle blandt publikum tog apatien til sig og følte den inderligt, mens andre bare blev apatiske omkring bandets nonchalante attitude. Jeg kan ikke bebrejde nogen og svævede selv frem og tilbage mellem de to lejre.

Læs anmeldelse: Haven Festival: Iggy Pop lod sig ikke pensionere