Forest Swords indhyllede Jazzhouse i en stramt planlagt trance
Matthew Barnes er retfærdigt blevet hyldet for sine ambitiøse produktioner, der kombinerer samplede field recordings, synthflader og dub- og breakbeats i dystre lydkollager uden at give slip på melodiske elementer. Med det seneste album ’Compassion’ som rejsesvend skulle han fredag aften forsøge at sætte Jazzhouses gæster i stævne mellem det introverte og besynderligt danseinciterende univers.
Publikum vidste tydeligvis, hvad det hele gik ud på, og allerede før aftenens hovedpersonen havde gjort sin entré, var man begyndt at tysse på sidemanden for at skabe de optimale forhold for en indadvendt oplevelse.
Barnes havde taget sin livebassist med, der med fremtrædende bund jævnligt sørgede for at skubbe brystkassen ind på koncertgængerne og få Jazzhouses loftselementer til at spille med på kompositionerne. Selv styrede produceren drumpads, tangenter og fra tid til anden sin guitar – som på ’Miarches’ fra den ældre ep ’Dagger Paths’, der retfærdigt havde fundet plads i settet.
Barnes virkede ikke decideret overbebyrdet med at få kompositionerne til at komme til live, og det var let at få fornemmelsen af, at der kørte en stram plan på musikerens datamaskine. Hertil var hverken hovedpersonen eller den medbragte bassist interesserede i at pådrage sig den store opmærksomhed. Derfor havde de fornuftigt nok medbragt nogle ikke-synkroniserede visuals, der fint komplementerede lyduniverset.
Det lyder måske ikke synderligt ophidsende, men den plan, der nu engang var lagt på computeren, var trods alt en fornøjelse, der klargjorde Barnes’ kvaliteter som producer. Generelt var det mere ambiente albummateriale uden deciderede beats blevet fravalgt, og der var ændringer fra studiematerialet, der holdt én nysgerrig. Produktionerne blev bragt til live af Jazzhouses lydsystem, så for eksempl lukkeren ’The Highest Flood’ fik lov at fremstå endnu mere faretruende, end den gør på ’Compassion’.
Barnes formåede både at få de første par rækker til at rykke fødderne og store dele af publikum til at lukke øjne og svømme væk i de dystre lydkollager. Man fik, hvad man havde håbet på, men heller ikke mere end det. Koncerten varede en times tid, men trancen måtte godt have fortsat længere.
Læs anmeldelse: Forest Swords ‘Compassion’