OVO-duoen Majid Jordan vugger mellem letfordøjelig r’n’b, ørehængende pop og mør electronica
Majid Jordan skulle ikke engang have heddet Majid Jordan. Det er i hvert fald, hvad makkerparrets debut-ep ’Afterhours’ beretter om, da den oprindeligt blev udgivet under aliasset Good People i 2013 under mere eller mindre anonyme rammer.
Det var dengang, OVO-duoen i musikalsk regi blot var to snottede college-novicer, der stadig havde til gode at komme i søgelyset af Drakes hofproducer og højre hånd, Noah ’40’ Shebib, som hev de glade amatører ind til en stribe sessions i OVO-palæet. Sessions, som fremelskede Drake-monsterhittet ’Hold On, We’re Going Home’.
Resten er historie: Drake og kompagni tog Majid Jordan under uglevingen, og i stedet for at moonlighte som hobbymusikere i dunkle kollegieværelser, fik sanger Majid Al Maskati og producer Jordan Ullman en musikalsk platform af de helt store at boltre sig på. Men ud over navneændringen har OVO-emblemet ikke ført til nogen større udvikling for den canadiske tandem, der på albumtoeren ’The Space Between’ næsten til forveksling lyder som dengang, de trådte deres musikalske børnesko.
Efter alt at dømme er der dog nok nærmere tale om en finden sig til rette end en musikalsk stagnering her. Albummets titel er af samme grund en rammende deklaration for Majid Jordans æstetik, der mere end nogensinde svajer i snitfladerne mellem genrer: Deres særprægede lyd er ikke rigtig r’n’b, den er ikke helt pop, og den bliver aldrig ægte electronica. Til gengæld er det en mestendels mousserende mikstur af alle tre, som i sine bedste momenter møver sig ind i øregangen, indtil den har erobret hjernens umiddelbare hukommelsesarealer.
Før man ved af det, nynner man nemlig underbevidst flere af de synthdrevne melodier fra særligt albummets første halvdel. Dancehall-honnøren ’Body Talk’s boblende splejsning af riddim-trommeloops og sfæriske synths valser upåklageligt med Majids sensuelle falset om kroppens kødelige lyster, og hooket på den svalende ’Gave Your Love Away’ er noget nær det mest ørehængende og underspillede stykke (radio)musik, man kan udsættes for i 2017.
Majid Jordan opererer dermed også stadig efter en bend it, don’t break it-devise, hvor deres klubbede popminimalisme tweakes hårfint uden nogensinde at tegne uden for stregerne. På et track som ’Asleep’ flekser Majid for alvor fistelstemmen og trækker vokalerne i så smukke langdrag, at man ser bort fra faktummet, at stykket lyder som snydt ud af næsen på duoens selvbetitlede debutalbum. Andre steder, nærmere bestemt ’One I Want’, får Jordans elementære, men uhyre effektive synthskelet det bedst mulige ud af et (tvungent?) samarbejde med label-fællen PartyNextDoor, der crooner om kap med Majid.
Hele appellen i Majid Jordans gennemrystede cocktail af cookie cutter-r’n’b og synthpop-nuancer er, at den er dejligt letfordøjelig. ’The Space Between’ er et ideelt soundtrack til cykelturen, madlavningen eller en (stueren) rødvinsdate, men albummet forekommer også lidt for nemt at sluge, da det indimellem er lige et nummer for kursorisk og sjældent gør det store væsen af sig. Den vocoder-flimrende Daft Punk-homage ’Not Ashamed’ lider eksempelvis under gabende generisk og substansløs lyrik: »You love me, you hate me / you want me, but then you resent me«.
Helt slemt bliver det dog først, når man ikke engang ænser teksterne, da musikkens lettilgængelighed i takt med hvert nummer forvandler sig til en slags lounget søvngængeri, der er så flegmatisk, at det glider i baggrunden og forbliver der. Produktionerne og teksterne flyder lidt sammen, og hvor første halvdels melodier har det med at brænde sig fast på nethinden, fiser anden halvdels materiale ind af det ene øre og ud af det andet.
Det gør ikke ’The Space Between’ til et dårligt album. Det gør det derimod til en flok numre, der muligvis havde taget sig bedre ud i beskåret ep-format, som Majid Jordans repertoire nok egner sig bedst til.
Kort fortalt:
Der er intet nyt under solen på Majid Jordans synthdrevne albumtoer. OVO-duoens særprægede minimalisme vugger stadig i snitfladerne mellem letfordøjelig r’n’b, ørehængende pop og mør electronica på ’The Space Between’, og makkerparret er stadig regulære mestre udi lettilgængelighedens appel. Selvsamme lettilgængelighed agerer dog bremseklods for især albummets anden halvdel, der minder om lounget søvngængeri.
Læs også: Drakes OVO-venner fra Majid Jordan giver koncert i København