First Aid Kit føjer endnu et hjerteskærende smukt folkalbum til deres katalog
På First Aid Kits tidlige ep ’Drunken Trees’ fra 2008 mindede englestemmerne Klara og Johanna Söderberg – dengang cirka 15 og 17 år gamle – om Cat Powers nordiske niecer med ældgamle sjæle. Ti år er gået siden da, og makkerparret har nu selv prøvet kræfter med det voksenliv, de udviste fornemmelse for at besynge allerede i deres tidlige teenageår.
Den knirkende lo-fi fra søstrenes dage på Myspace har for længst veget pladsen for højloftet produktion, symfoniorkestre og samarbejdspartnere fra øverste skuffe af USA’s alternative folkscene. Lykkeligvis har den dyrere, mere højloftede studiefornemmelse ikke svækket den traditionstro countrysangskrivning og de rygradsrislende vokalharmoniseringer, som er First Aid Kits varemærke. Heller ikke på ’Ruins’.
Sangene befinder sig i den velkendte bittersøde melange af fortrøstning, fortrydelse og henført skønhed, som er blevet duoens signaturlyd. First Aid Kit har med god grund ikke justeret på den lyd, der også gjorde de seneste to plader til helstøbte værker, man kunne genbesøge gang på gang med en whisky i hånden og Grand Canyon i skumringen for sit indre blik.
’Ruins’ er endnu en bøtte lindrende blomsterhonning for ørerne. Op til udgivelsen viste First Aid Kit en anden side af sig selv på den harmdirrende ’You Are the Problem Here’, en fuckfinger til denne verdens ustraffede voldtægtsmænd. Makkerparret udsendte sangen i forbindelse med International Women’s Day. Den slags dagsaktuelle indspark er opløst som en hovedpinepille i et glas vand på ’Ruins’, hvor husguderne igen – som på hittet ’Emmylou’ – hedder Emmylou Haris, Gram Parsons, June og Johnny.
Førstesinglen ’It’s A Shame’ – ifølge duoen om et emne så klassisk som ensomheden efter et forlist forhold – klinger som en orgel-marineret countryklassiker. Og selv hvis man nu og da griber sig i at ønske flere eksperimenter og overraskelser undervejs, er det stadig al hæder og ære værd, at First Aid Kit trives på denne støvede motorvejsrute af molakkorder, slide-guitarer og totalskadede skæbner.
Allersmukkest er pladen på ’Fireworks’, hvor søstrene skærer en sang over en 50’er-skabelon, som burde få Roy Orbinson til at smile vemodigt deroppe i det hinsides. Et andet sted, på ’Hem of Her Dress’, giver First Aid Kit (måske) et vink til landsmændene ABBA med et oktoberfestligt schlager-refræn som et lille afbræk fra den gennemamerikaniserede fornemmelse.
Det er eviggyldige referencer at navigere efter for to stadig purunge kvinder. Og bedst af alt: Intet af ovennævnte virker som hybris. ’Ruins’ er lige som forgængerne en rustikt klingende, topprofessionelt udført samling kvalitetssange, der burde fornøje selv de mest ortodokse americana-fans.
Kort sagt:
’Ruins’ vil ikke hverve First Aid Kit nye fans blandt folk, der venter på, at søstrene anvender deres åbenlyse talenter i et mere tidstypisk udtryks tjeneste. Duoen tilføjer uden væsentlige afbræk fra den hidtidige kurs endnu et enkelt, ofte hjerteskærende smukt folkalbum til deres katalog – fyldt med gåsehudsfremkaldende harmoniseringer, sikker sangskrivning og rustikke amerikanske klange.
Læs også: First Aid Kit forvandler Lordes ‘Perfect Places’ til en våd country-drøm