Forskellige sprog har forskellige formuleringer for den følelse, der kan komme over en, når man ser en person gøre noget socialt uacceptabelt eller pinligt.
På engelsk kan man cringe, hvilket er en nærmest fysisk reaktion, hvor kroppen krampagtigt spjætter væk fra den urovækkende hændelse. I Danmark nøjes vi oftest bare med at krumme tæer.
Uanset hvilken fysisk reaktion, man foretrækker, har der været god grund til at bruge den slags gestus, hver gang Kanye har været i medierne de seneste uger. Han har tweetet kærlighedserklæringer til Trump, haft en ’Make America Great Again’-kasket på, kaldt slaveriet i USA for »et valg«, udgivet forfærdelig musik og i det hele taget vist prætentiøse og ugennemtænkte sider af sig selv, der hidtil kun havde været antydet.
Det har været så tåkrummende, at man fik krampe i fødderne. Derfor var det et meget tiltrængt frisk pust, da søndagens overskrifter gik til Donald Glover aka Childish Gambino efter mange dage med Kanye-news rundt om uret.
Multikunstneren – der udover at rappe og synge også står bag den hyldede tv-serie ’Atlanta’ samt har en spirende skuespillerkarriere – slap nemlig singlen ’This Is America’ med en tilhørende video, der syder af samfundskritik og er pænt uafrystelig.
Mange af reaktionerne ved videoens udgivelse drejede sig derfor straks om at sammenligne Kanye West og Donald Glover. Viste Glovers kloge, nuancerede video ikke netop, at han var en anti-Kanye? Var han englen til at opveje Kanyes djævelskab?
Endelig en modvægt til galskaben
Lad os først og fremmest se på ‘This Is America’. Videoen tematiserer USA’s våbenlove, behandlingen af sorte kendte og den amerikanske sensationskultur – uden at den nogensinde bliver prædikende eller reduktiv.
Sangen rammer en nerve lige nu, fordi den minder os om, at kunstnere generelt og hiphopkulturen specifikt sagtens kan rumme komplekse politiske problemstillinger, sammensætte ekstremt ambitiøse, stærke musikvideoer og samtidig skabe virkelig spændende, nyskabende musik.
‘This Is America’ er sådan en slags sang, man ville forvente fra Kendrick Lamar eller måske Chance the Rapper. Eller, før i tiden, fra Kanye.
Netop de to førstnævnte rappere – Kendrick og Chance – kunne man forestille sig som en slags modvægt til Kanyes højtråbende Trump-støtte i den seneste tid. Men Kendrick har været tavs, og Chance rodede sig ud i et halvhjertet forsvar for Kanye, som han siden trak tilbage. Indtil nu har hiphopverdenen været ret, ja, paf over hele den nye situation – selv T.I., der gæstede på Kanyes ’Ye vs the People’ virkede som om, han havde lidt svært ved at formulere et svar til galskaben.
’This Is America’ er derfor et ekstremt eftertrængt tegn på, at hiphopverdenen kan formulere et alternativ. Sangen er et voldsomt, politisk nummer, der prøver at rumme det kaos, der foregår i USA lige nu. Timingen har så gjort, at sangen har iscenesat Donald Glover som helten i Kanyes skurkenarrativ.
For her er endelig en stemme, der lader til at tale Kanyes ret så ureflekterede provokationer imod med kunstnerisk integritet og et nuanceret udtryk. ’This Is America’ er alt det, Kanye tilsyneladende ikke længere er: Kompleks, nyskabende og gennemtænkt.
Selvfølgelig er det totalt utilstrækkeligt at reducere Donald Glover til rollen som Simba til Kanyes Scar – han opererer og laver kunst i sin egen ret og ikke kun som modsætning til noget eksisterende. Men for at forstå internettets udkåring af ham til modgift mod Kanye-virussen, må man forstå lige præcis, hvor betændt et klima, ‘This Is America’ er landet ned i.
Mere end blot vaccinen mod Kanye-virussen
Tørsten efter en stemme som Donald Glovers har været stor og kan måske også til dels forklare den massive omtale og hyldest, ’This Is America’ har fået siden sin udgivelse. Især fordi ’This Is America’ udkom næsten samtidig med, at Donald Glover var gæstevært hos Saturday Night Live og var med i en sketch, der gjorde nar af Kanyes seneste adfærd.
I et virkelig, virkelig, virkelig sjovt klip bliver en række mennesker ædt af monstre, der (ligesom i filmen ’A Quiet Place’) dræber alle, der laver høje lyde. Men da Kanye tweeter mere og mere skøre ting, kan de forskellige karakterer ikke lade være med at udbryde højlydte reaktioner.
Haps, haps, haps: I stedet for at nøjes med at cringe eller krumme tæer, bliver de spist én af gangen, hver gang Kanye gør noget tåbeligt. Til sidst er ingen tilbage.
Det er nok lidt søgt at tolke det som en decideret diss til Kanye. En anden sketch gør eksempelvis nar af Migos, som Donald Glover jo er venner med. Men den viser klart, at Glover er en del af samtalen omkring Kanye.
Og når man først ser sketchen, der viser de frustrerede og vrede reaktioner over Kanyes galskab, og bagefter ser Childish Gambinos stærke opførelse af ‘This Is America’, er det svært ikke at sætte dem op over for hinanden: Kanyes forræderiske, egocentriske omfavnelse af Trump på den ene side og den brændende intense og ekstremt relevante ‘This Is America’ på den anden.
Sammenligningen bliver endnu mere rammende, fordi der er mange ligheder mellem Glover og West. De er begge multikunstnere, der vil redefinere, hvad en sort kunstner i USA kan være.
De har bare meget forskellige ideer om, hvordan de vil gøre det. Kanye er, som den chokerede TMZ-interviewer sagde efter kommentarererne om slaveriet, ikke funderet i virkeligheden længere. ‘This Is America’ føles netop som en afspejling af en oplevet virkelighed, der er afsporet som aldrig før.
Nej, de er ikke yin og yang, og Glover er ikke en simpel anti-Kanye. Men lige nu står de på hver sin side af en afgrund og ser hinanden direkte i øjnene.
Og derfor er ’This Is America’ blevet et kulturelt samlingspunkt for alle dem, der har været hjemløse, siden de flygtede fra Kanyes lejr.
Læs også: Kanye Wests galskab er én stor performance – ifølge en (ret overbevisende) teori på internettet