1. Deafheaven ‘Ordinary Corrupt Human Love’ (13. juli)
Siden udgivelsen af gennembrudsalbummet ‘Sunbather’ i 2013 har Deafheaven åbnet døren for black metal til et publikum, der ikke typisk ville opsøge genren. Dette har de gjort med store, nærmest postrockede svælg af guitarbølger, shoegaze-inspirerede støjmure og inderlige skrig fra dybt nede i sjælen. De foreløbelige singler fra albummet har tydet på, at ‘Ordinary Corrupt Human Love’ bliver det hidtil mest grandiose, operatiske album fra den atmosfæriske metalgruppe.
2. Dirty Projectors ‘Lamp Lit Prose’ (13. juli)
Den Haven-aktuelle artpopgruppe udgav sidste år albummet ‘Dirty Projectors’, der fungerede som lidt af en restart-knap for bandet. Den centrale vokalist og guitarist Amber Coffman havde nemlig lige forladt gruppen, så bagmand David Longstreth måtte gentænke projektets lyd uden den lethed, hun ellers bragte til musikken. Allerede i år er de klar med en efterfølger, hvor de måske endelig kan skabe noget, der for alvor cementerer, at konstellationen også fungerer uden hende i ligningen.
3. Marcello ‘Holly’ (13. juli)
Den københavnske rapper Marcello er et af de nyere navne i en post-Noah Carter-bølge, hvor der med stor stilbevidsthed bliver rappet på engelsk frem for dansk. Hans debutsingle ‘Count to 3’ viste, at han var fuld af energi og havde et særegent greb på flows – og det beat, wauw. Nu er debutalbummet allerede på vej.
4. Wet ‘Still Run’ (13. juli)
Brooklyn-trioen Wet imponerede gevaldigt med deres debutalbum ‘Don’t You’ i 2016, og denne måned har de mere fintfølende, præcisionsskåret alternativ r’n’b klar til os. Toeren er en svær dyd, og oven på den stærke debut er der naturligvis høje forventninger – på fredag finder vi ud af, om de stadig har tag på at forene tidens toner med deres egne personlige gnister.
5. Wiz Khalifa ‘Rolling Papers 2’ (13. juli)
Den glade weed-rapper gav en ganske overbevisende festkoncert på årets Tinderbox, og vil man have mere Wiz, så skulle han – hvis alt går efter planen, det er jo hiphop – være klar med efterfølgende til 2011-gennembrudsalbummet ‘Rolling Papers’.
6. Lotic ‘Power’ (13. juli)
Lotic er en excentriker uden lige, og lige så meget som deres visuelle univers udfordrer kønskonventioner, udfordrer deres musik de etablerede tendenser inden for elektronisk musik og pop. Deres singler, mixtapes og ep’er har langsomt opbygget et kultfølgeskab siden 2011, men nu er de endelig klar til at udfolde sig på et helt album – ambitionerne er naturligvis skyhøje.
7. The Internet ‘Hive Mind’ (20. juli)
Det er tre år siden, vi senest fik et album fra The Internet, og for en stund lod det til, at Syd, Patrick Paige II, Matt Martians, Steve Lacy og resten af neosoul-gruppen ville fokusere på andre projekter. Men nu er de tilbage, og de forudgående singler har tydet på, at de har fundet gnisten ved fællesskabet igen. Dette manifesterer sig også i albumtitlen, hvor de er gået fra et kollektiv til et decideret ‘Hive Mind’.
8. Ty Segall & White Fence ‘Joy’ (20. juli)
Ty Segall må ved siden af Thee Oh Sees siges at være et af de mest produktive navne i moderne garagerock. Hans seneste album, ‘Freedom’s Goblin’, udkom tilbage i januar, og det endte med at være et af de mest roste album, han har leveret længe. Han er dog ikke færdig for i år: Nu slår han sig for anden gang sammen med psych-musikeren Tim Presley, der går under kunstnernavnet White Fence, på albummet ‘Joy’.
9. Underworld & Iggy Pop ‘Teatime Dub Encounters’ (27. juli)
Der er næppe to sange, der forbindes nær så meget med Danny Boyles klassiske 90’er-film ‘Trainspotting’ som Underworlds ‘Born Slippy .NUXX’ og Iggy Pops ‘Lust for Life’ – så meget, at de begge vendte tilbage i fortsættelsen. Nu er der ganske vist intet udmeldt om en tredje ‘Trainspotting’-film, men en fælles-ep mellem lydsidens to største stjerner kunne være et oplagt bud på et soundtrack.
10. Gaika ‘Basic Volume’ (27. juli)
Gaika er en af de mest konventionsskubbende skikkelser i UK-rap – han nægter at følge trends, og i stedet formår han flot selv at lave en umage melodisk mareridtsverden, hvor de færreste af hans kolleger kan følge med. Hidtil har han kun udgivet en række ep’er og mixtapes, hvor 2015-debuten ‘Machine’ stadig står som det stærkeste, men det kan være, at der bliver lavet om på det denne måned, hvor han udgiver sit første album.