Et storslået comeback fra de danske støjrockpionerer Speaker Bite Me
Der sker meget på et årti, men når man lytter til ‘Future Plans’ – Speaker Bite Mes første album siden 2007 – føles det som om, tiden har stået stille. Og det skal forstås absolut positivt. Få danske bands har formået kunsten at formulere støjens æstetik til et tonesprog så indtagende og overbevisende som den københavnske kvartet.
Speaker Bite Me er lige dele komplekst og umiddelbart, hvilket også er blevet reflekteret i de to frontfigurers respektive sideprojekter, hvor Signe Høirup Wille-Jørgensen har afsøgt kunstneriske udtryksformer med sit Jomi Massage-alias og Martin Ilja Ryum har dyrket den moderne popsang som soloartist.
Dette album består af fem kompositioner, hvoraf størstedelen vrider sig på den gode side af syv minutter, hvilket giver bandet rig anledning til at afsøge nye græsgange på den musikalske sæter. Selv om støjens æstetik stadigvæk er det kunstneriske afsæt, glædes man over, at bandet ikke er fastlåst i et konsekvent dogme, men samtidig bevarer en søgende og nysgerrig legelyst i deres udtryk. Hist og her pibler skramlede lydkilder op blandt de fornemt iscenesatte sange.
Centralt troner den 11 minutter lange ‘Sweet Expectations’, som er konstrueret af lige dele maskinelle klange, legesyge klaverfraser og et kraut-motorisk drive, der gradvist øges i frydefuld intensitet – her lægger Wille-Jørgensen veloplagt fraseringerne et sted mellem Kate Bush og St. Vincent.
Ekkoet af åndsfæller som Sonic Youth og My Bloody Valentine klinger i ‘This Song is Gonna Kill You’ og ‘Ruin’, der slår gnister af dissonante guitarer og feed’ende forstærkere. Pendulerende mellem tilbageholdt drama og ekspressiv forløsning, opridser ‘Act’ ligeledes rammerne på et album, hvor både gamle fans og tilkommere kan føle sig inkluderet, og hvor der er noget universelt vedkommende på spil.
For det kan godt være, at udtrykket er vanligt in-your-face, men musikkens bastante attitude er denne gang ikke blot et udslag af Speaker Bite Mes identitet som støjrockband. Materialets elektriske eruptioner er forankret i en klangbund af frustration over fraktionerne i samfundet. Sat på spidsen har Wille-Jørgensen udtalt, at albummet er udtryk for, at vi lever i en krigstid, der påkræver nærvær og handling frem for angst og utryghed.
»If you want to change the common ground of mankind and common sense / if you want to change the ways of nature / change the way that powers are handed over«, lyder det opfordrende i ‘Sweet Expectations’.
Der er noget på spil – musikalsk såvel som lyrisk – på et blændende fokuseret album, der lægger et skarpt snit mellem potent støjrock og kunstnerisk ekspansive udtryksformer.
Kort sagt:
En albumpause på 11 år er ingen sag, når man har et sikkert greb om virkemidlerne, et klart fokus og noget alment humant på hjerte. På en klangbund af samfundslede og formatet til at formulere det i massive musikalske vendinger har Speaker Bite Me kreeret et storslået værk.