Katinkas poesipop undersøger livets faser fra foster til forælder
Siden debut-ep’en i 2014 har Katinka charmeret mange med deres rundtossede og ærlige poesipop. Kvartettens succes skyldes ikke mindst sangerinde Katinka Bjerregaards kraftfulde og inderlige vokal, som på overbevisende facon udtrykker aggression, sorg, selvkritik og hverdagsfilosofi. På bandets anden fuldlængde er det igen stemmen og ordene, der er styrken og drivkraften – og for det meste er det nok.
Bandet selv beskriver ’Vokseværk’ som et voksent værk. Albummet har nemlig en iboende livscyklus, hvor den røde tråd bliver spørgsmålet om, hvordan noget vokser og spirer som både krop og som sjæl. Fra åbningsnummeret ’Peanut’, der er en tankevækkende vise til et barn i maven på en kommende mor, til afslutningsnummeret ’Far-Sangen’, der omhandler mennesket og fortiden bag etiketten som forælder, kommer lytteren rundt i mange af livets facetter.
Albummets modenhed kommer desuden til syne gennem det overordnede udtryk, som er mere nuanceret end tidligere. Der er givet mindre plads til sønderrivende kærestesorger og mere plads til forelskelse og forundring. Derudover er det musikalske udtryk blevet renset for elektroniske effekter, således at de håndholdte og akustiske instrumenter kommer mere til deres ret.
Når det er sagt, stikker musikken i mange forskellige retninger, og der er numre, der gør mere skade end gavn. Som ’Dunjakke’, der har en udmærket folkrock-melodi, men kollapser under den efterskoleagtige tekst med linjer som »Jeg er tonic til din gin« og »Du tænder mig som en jukebox, selv om jeg ikke er den flotteste fox«. Der er andre kunstnere på den danske musikscene, der kan tage sig af den slags lyrik, men Katinka burde have mere selvkritik. Nummeret har uden tvivl været et hit i øvelokalet, men i projektet med at lave et voksent værk falder den igennem.
Anderledes er det på numre som ’2000 meter i frit fald’, ’2 veje’ og albummets højdepunkt, ’Søndermarken’ – det her er Katinka, når de er allerbedst. Sidstnævnte viser tilmed en ny side af Katinka Bjerregaards sangskrivning. Her har hun lagt en dæmper på de verdensfjerne og selvcentrerede følelsesudbrud og stillet skarpt på det konkrete miljø omkring hende. Her neutraliseres det subjektive jegs tolkning af sorger og minder, hvilket løfter hele nummeret op på et andet niveau.
’Vokseværk’ er et charmerende og forfriskende bidrag til scenen for dansksproget musik – her hersker tyngde og kvalitet. Katinka har udviklet sig i en positiv retning hvad angår både musik og tekst, men helhedsindtrykket skæmmes altså af et par ud af de 11 skæringer, som falder igennem og blegner i forhold til albummets bedste sange.
Kort sagt:
Katinkas andet album viser en mere moden og nuanceret side af bandet, og der gives mindre plads til sønderrivende kærestesorger og mere plads til forelskelse og forundring. Dog har albummet et par numre, der med fordel kunne være udeladt.