1. Ariana Grande ’Thank U, Next’
‘Thank U, Next’ er ganske enkelt en next level popsang. Titlen lægger op til én ting, men breakup-hymnen er slet ikke bitter. Den er et udtryk for popstjernens taknemmelighed til tidligere kærester – senest Pete Davidson, som også bliver nævnt ved navn. Der er så meget overskud her. Og så mange lag i både musikken, teksten og selve konteksten – det kan du læse meget mere om HER.
2. Iceage ’Balm of Gilead’
Det starter egentlig helt tilforladeligt. De ringende guitarer og de marcherende trommer er (næsten) i sync med hinanden, og man foranlediges kortvarigt til at tro, at man ved en fejl har fået sat gang i det forkerte orkester. Men så: 21 sekunder inde i ‘Balm of Gilead’ melder autonomien og Elias Bender Rønnenfelts spirituøse nonchalance af en vokalføring sig på banen i en dobbeltindskiftning, og man kan lettet afløse sin indledningsvise forvirring med: Ah, ja, det ér Iceage.
3. Two People ‘In the Garden’
Du kender stemningen: Sådan et mystisk møde mellem ‘Twin Peaks’, Chris Isaak og The xx, der vækker nattestemningen til live i samme grad, som Chic sætter ild til et dansegulv. Men det er jo netop årstiden til den slags musik, og den australske duo Two People gør det rigtig godt på denne single, der stammer fra deres debutalbum ‘First Body’, som er sat til at udkomme i starten af 2019 på Terrible Records.
4. Rosalía ’Bagdad’
Spanske Rosalía er ikke en klassisk popstjerne. Hun har slået igennem ved at kombinere den klassiske flamenco med moderne pop og r’n’b, og hendes andet album ‘El Mal Querer’ går i øjeblikket sin sejrsgang hos anmeldere verden over. Det er virkelig også spændende, det hun har gang i, og på ‘Bagdad’ kombineres himmelsk kor med vokalmelodien fra Justin Timberlakes ‘Cry Me A River’ til et simpelt, men alligevel eksperimenterende og dybt dramatisk udtryk.
5. Chinah ’Give Me Life’
Chinah har netop udgivet deres debutalbum ‘Anyone’. Og har man ikke fulgt med i trioens singleudgivelser i løbet af 2018, så lad mig hurtigt afsløre, at det altså er en anden og mere skånselsløs, rå og dystopisk version af Chinah, end den vi stiftede bekendtskab med i 2015. ‘Give Me Life’ er måske bedste eksemplificering på transformationen; et krakelerende tungt electrohouse-beat, som vrimlende banker rundt om ørerne på forsanger Fine Glindvads veloplagte vokal.
Hør sangen på Spotify HER.
6. William Tyler ‘Fail Safe’
William Tylers ‘Fail Safe’ er lyden af en løbetur gennem en af efterårets rød- og gulfarvede skove. Man løber hurtigere og hurtigere i takt med guitarspilleriets voksende kriblen, og man må lige stoppe op for en stund og trække lidt halvkold novemberluft ned i lungerne og forsøge at genvinde pusten for så igen at sætte af i bladene og den bløde jord og tonse hjemad til kaffen, der står klar. William Tylers nye album ‘Goes West’ udkommer den 25. januar.
7. Bea1991 ‘V4’
Læn dig tilbage og lad Bea1991 tage dig med på en lille musikalsk rejse. ‘V4’ er en enormt underholdende tur ned ad diverse veje, der byder på forskellige tempi, elektronisk vrængende guitarstykker, helt ren og lige-i-fjæset-produktion og alt muligt andet, der gør dens tre og et halv minut lange varighed til et knips med fingrene. Nummeret er smidt ud i anledning af Bea1991’s kommende debutalbum – her vil ‘V4’ dog (desværre) ikke figurere.
8. Fouli ‘Gaden’
Fouli leverer her en asfalttung hyldest til gaden, hvor man ikke skal komme hen, »medmindre du har partner med«. Beatet ligger sig som et tungt marokkansk tæppe om Foulis tilbagelænede, men stadigt brandalvorlige flow, og linjer som »Jeg si’r ‘hvem er du, hvem er du?’ / c’est normal vi ku’ ik’ gøre noget« brænder sig ubønhørligt fast i asfalten.
Hør sangen på Spotify HER.
9. Loski ’Calm Down’
Harlem Spartanen Loski beder dig lige om at »calm down / oy, calm down« på ægte britisk UK drill-manér på sin nye single ‘Calm Down’. Oven på hvirvlende synths og dryppende, uforudsigelige trommearrangementer rapper Loski på lige uforudsigelig vis rundt med sin ærkebritiske, halvnasale levering. Sagt på en anden made: Det er, som det skal være.
10. Nilüfer Yanya ‘Heavyweight Champion of the Year’
Nilüfer Yanyas enormt karakteristiske leg med vokalen, hvor hun a la Kate Bush vrænger sig ud i halvskæve toner, træder igen helt tydeligt frem på den engelske sangskrivers nye single ‘Heavyweight Champion of the Year’. Selv om Yanya helliger sin guitar en dominerende rolle i sine sange, er hendes stemme simpelthen den bærende drivkraft. Sådan er det helt generelt for Yanya – og sådan er det helt afgjort på ‘Heavyweight Champion of the Year’.
Læs også: Her er ugens vigtigste album – bl.a. Kwamie Liv og Chinah